JUBI-lejren flyttes til 2021

 

Som følge af regeringens udmeldinger, skubbes JUBI-lejren til 2021. Det giver endnu bedre muligheder for at få en fantastisk lejr i 2021.

DUI-LEG og VIRKE står sammen – på afstand. Derfor flyttes JUBI-lejren til 2021, så vi kan bidrage mest muligt til en stille genåbning af Danmark.

Hovedbestyrelsen har besluttet at flytte JUBI – Lejren til afholdelse i 2021.

I samme beslutning ligger også, at Hovedbestyrelsen vil drøfte JUBI-lejren og indhold og rammerne for den, på Landsmødet 2020.

Vi arbejder på at kunne melde en dato ud hurtigst muligt, når vi har styr på afdelingernes sommerlejre i 2021, samt omkring allerede planlagte internationale sommerlejre i sommeren 2021.

 

Hvordan med jeres egne sommerlejre?

Det er for tidligt at flytte de lokale sommerlejre.

Det er endnu uvist, om forsamlingsforbuddet videreføres fra 10. maj. Vi opfordre derfor afdelingerne til at fortsætte planlægningen af de lokale sommerlejre, så flest mulige børn og unge kan få indholdsrige sommerferieoplevelser.

Sådan holder du afdelingsmøde online

 

Herunder får du den komplette guide til hvordan du laver et online afdelingsmøde. Din afdeling kan benytte denne løsning, hvis det fremgår af jeres vedtægter.

Step 1: Sådan indkalder du til afdelingsmødet

Den hurtigste måde at indkalde din afdeling til afdelingsmøde, er gennem enten mail eller via et opslag i en Facebook gruppe hvis i har sådan en. Indkaldelsen skal udsendes senest 14 dage før afholdelsen sammen med en dagsorden for afdelingsmødet. Udsend desuden et link til den platform, hvor mødet skal foregå. Se mere i step 3.

Step 2: Hvad skal dagsordenen for afdelingsmødet indeholde?

Her finder du de vejledende vedtægter for afdelingerne. Vær derfor opmærksom på, at der kan stå noget andet i jeres lokale vedtægter. Har du ikke adgang til jeres vedtægter, kan du skrive til Joachim eller Tobias, så sender de din afdelings vedtægter til dig.

Her har du et forslag til en dagsorden. Tilføj eller fjern selv punkter efter hvad der passer til din afdeling, og hvad der står i din afdelings vedtægter.

1. Velkommen v/ formanden.
2. Valg af dirigent og referent.
3. Formandens beretning.
4. Godkendelse af revideret årsregnskab v/ kasseren.
5. Indkomne forslag
6. Valg
A. Valg af kassere for 2 år
B. Valg af XX bestyrelsesmedlemmer for 2 år
C. Valg af XX suppleant for 1 år
D. Valg af 1 revisor for 2 år
E. Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år
F.  Valg af 2 delegerede til landsmødet
G.  Valg af Medarbejderrepræsentant
H. Valg af Børne- og Ungdomsrepræsentant
7. Fastsættelse af medlemskontingent
8. Fremtidens arbejde v/ formanden.
9. Eventuelt

De fleste afdelinger har en hjemmeside, hvor i med fordel kan indsætte dagsordenen, så alle kan finde den når mødet starter. Hvis din afdeling har en Facebook gruppe, kan du også indsætte dagsordenen der.

Step 3: Valg af platform til afholdelse af afdelingsmødet

Der findes mange måder at gennemføre et online møde på. Herunder kan du se nogle af dem – alle metoder er gratis.

  • Facebook: Hvis i vælger Facebook som platform, har i to muligheder. Den ene er at samle alle tilmeldte medlemmer til afdelingsmødet i en gruppechat. Når det er gjort, kan man ringe til hele gruppechatten. Du kan også vælge at lave et opslag på din afdelings Facebook side eller Facebook gruppe, hvor du sender Live fra. På den måde kan deltagerne kun sige noget, hvis de skriver i kommentarfeltet.
  • Microsoft Teams: Det er Microsoft’s platform til at tale sammen. Mindst 1 deltager skal have programmet Microsoft Teams. Her kan personen oprette et møde, og lave et link til mødet som sendes til alle deltagere. Her er det også muligt at dele dokumenter undervejs.
  • Zoom: Her oprettet man links til møderum, som kan udsendes sammen med mødeindkaldelsen. Zoom kræver ikke et login.
  • Skype: Hvis i vælger skype, skal alle deltagere have en skype konto for at være med.

Step 4: Hold et testmøde

Hvis dine medlemmer ikke er vant til at holde online møder, er det en god ide at lave 1-2 testmøder, hvor medlemmerne kan prøve det system du har valgt. Der skal altid være en vært eller en teknisk ansvarlig, som medlemmerne kan tage fat i, så i sikre at medlemmernes adgang og mikrofon som minimum virker.

Step 5: Afholdelse af afdelingsmødet

Når din afdeling skal holde afholde afdelingsmøde, så bed deltagerne om at møde op 15 minutter før, så teknikken virker når mødet går i gang. Det er en god ide at aftale et sæt møderegler, så alle kan komme til orde. Et forslag er at alle trykker “mute” (lydløs mikrofon) når de ikke taler. Når man så trykker “un-mute”, betyder det man vil have ordet. Alt efter hvilken platform i vælger, er der normalt et chat/kommentarfelt. Her kan man skrive “kø” eller “kommentar”, så ved mødelederen at man vil have ordet. Det er vigtigt at mødelederen altid siger personens navn når det er personens tur til at sige noget, så ingen er i tvivl om tale rækkefølge.

Igennem Microsoft Teams og Skype, er det muligt at dele dokumenter undervejs. Det betyder at alle kan se dokumenterne på skærmen. Uanset om man vælger den løsning, eller om alle deltagere har dokumenterne enten på mail eller på en hjemmeside, så er det vigtigt at mødelederen er tydelig omkring hvor i dokumenterne mødet er.

Step 6: Opsamling på afdelingsmødet

Efter afdelingsmødet udsendes referat til alle medlemmer. Det er desuden en god ide at bede om feedback, så i får erfaringer med onlinemøder, hvis det bliver nødvendigt en anden gang.

Efter afdelingsmødet skal årsberetningen, det godkendte regnskab og referatet af afdelingsmødet, sendes til arkiv@dui.dk. Det er mailen til afdelingsarkivet.

Få hjælp og sparring

Tobias sidder klar til at hjælpe med valg af platform eller andre spørgsmål omkring afholdelse af afdelingsmøde online. Det kan både være telefonisk eller skriftlig hjælp, men Tobias kan også undervise på din egen skærm via TeamViewer.

DUI-LEG og VIRKE lancerer katalog om Verdensmålene

Billede: Verdensmålsakademiet

 

DUI-LEG og VIRKE lancerer sammen med Tuborgfondet et Verdensmålskatalog, der sætter fokus på hvordan 17 forskellige lokalforeninger arbejder med Verdensmål.

Verden er gået sammen om en plan for hele klodens udvikling, vi kalder den Verdensmålene og den gælder for alle lande. Verdensmålene består af 17 mål, som beskriver hele verdens mål for udryddelse af ekstrem fattigdom, madspil, kvalitetsuddannelse, fred og meget mere.

Verdensmålene kan virke uoverskuelige. Derfor skal man se dem som Hverdagsmål – for alle handlinger i vores hverdag har indvirkning på Verdensmålene. Ligefra den type mad vi vælger at spise, hvordan vi transporterer os, hvordan vores hjem er indrettet, hvor vi arbejder, hvilke aktiviteter vi laver i afdelingen og man kunne blive ved.

I kataloget “Sådan arbejder vi med Verdensmål”, finder du en samling af ideer til, hvordan man i DUI-LEG og VIRKE bidrager til Verdensmålene. Ingen er perfekte, men alle har gode ideer til at skabe en bedre verden.

Kataloget er lavet i samarbejde med Tuborgfondets Verdensmålspulje, og indebærer foruden kataloget også en række lokale Verdensmålsaftener, hvor man kan lære om Verdensmålene. Du kan tilmelde dig Verdensmålsaftenerne her.

Find kataloget, og læs mere om hvordan DUI-LEG og VIRKE arbejder med Verdensmål på dui.dk/verdensmaal.

 

Børn Hjælper Børn Fonden og CISU går sammen om cirkus-aktiviteter i Palæstina

 

DUI-LEG og VIRKEs solidaritetsfond, Børn Hjælper Børn Fonden, har i flere år samarbejdet med Nablus Performing Art and Circus School fra Palæstina, om at skabe fritidsaktiviteter indenfor cirkus og bevægelse i den nordlige del af Vestbredden. Nu går CISU – Civilsamfund i Udvikling ind i samarbejdet.

I forbindelse med DUI-LEG og VIRKEs 100 års jubilæum i 2005, blev Børn Hjælper Børn Fonden oprettet. Fonden støtter forskellige konkrete internationale solidaritetsprojekter for børn, med særligt fokus på at bekæmpe børnefattigdom og børnearbejde. Fonden drives i et samarbejde mellem DUI-LEG og VIRKE og forskellige samarbejdspartnere i arbejderbevægelsen.

Nablus Performing Art and Circus School har siden 1999 arbejdet med unges selvsikkerhed og samarbejdsevne gennem cirkusaktiviteter, i et af Palæstinas mest udsatte områder.

Du kan læse mere om Nablus Performing Art and Circus School i denne fine artikel fra Globalnyt.

“Det er fantastisk at det er lykkedes at få stablet et samarbejde med CISU på benene. Vores partnerskab med Nablus Circus School bidrager med helt unikke perspektiver til den danske udviklingsindsats” siger Helle Christensen, som er bestyrelsesformand for Børn Hjælper Børn Fonden.

Bevillingen fra CISU – Civilsamfund i Udviklings Civilsamfundspulje, betyder at Børn Hjælper Børn Fonden sammen med Nablus Performing Art and Circus School nu har 198.294 kr. gennem det næste år, til at nå ud til endnu flere børn og unge i Nablus og omegn.

Du kan se mere om Børn Hjælper Børn Fondens projekter i Uganda, Indien og Palæstina på hjemmesiden.

Har du lyst til at støtte Børn Hjælper Børn Fonden, vil alle beløb blive værdsat ved overførsel gennem konto 5301 0331515 eller via MobilePay nummeret 88189.

Ølstykke afdeling laver online YouTube undervisning i corona-tiden

 

I samarbejde med Tuborgfondets akutpulje kan du nu lære at lave fede videoer til YouTube, imens du alligevel sidder der hjemme på computeren. Forløbet starter i næste uge, og du og dine venner er inviteret.

 

DUI-LEG og VIRKE i Ølstykke inviterer nu børn og unge over hele landet, til at deltage i et online forløb om at lave YouTube videoer. foreningen havde netop startet et begynderforløb for 9 teenagere, da corona-krisen brød ud.

“Vi har tidligere drevet lokal stationen TV Falken i København. Det er noget helt andet at skulle tilrettelægge online forløb, det er en sjov udfordring som vi ser frem til” siger Morten Lyager, frivillig i DUI-LEG og VIRKE Ølstykke.

På online forløbet kan du lære hvordan du bliver selvsikker foran kameraet, og du får tips til hvordan du redigerer dine videoer med lys og lyd. Forløbet varer 6 uger og indeholder noget nyt hver uge. Hver undervisningsgang varer 1 time.

YouTube forløbet har primært fokus på hvordan man bruger sin mobiltelefon til at lave videoer, så flest mulige kan være med.

Tilmeld dig forløbet her.

Tuborgfondets akutpulje har støttet projektet med 12.000 kr., som skal bruges til indkøb af licenser og udstyr.

 

Arbejd med børns rettigheder i Minecraft

 

Når man taler om børns rettigheder, bliver emnet tit global retfærdighed. I Minecraft kan deltagerne bygge den verden de gerne vil være en del af.

 

Minecraft har det sidste årti været mange børn og unges fortrukne spil og en parallel verden, hvor man kan være sammen på afstand. Minecraft er et program der downloades til din computer, men som også synkroniseres og derfor også kan spilles med andre online.

Man kan spille Minecraft på forskellige måder:

  • Survival- og Hardcore mode: Her kan man spille forskellige baner. Man har en karakter, som bliver sulten og som kan blive skadet. Man skal derfor samle mad og ressourcer for at overleve.
  • Creative mode: Her får man adgang til alle byggeklodser, og kan derfor bygge lige præcis det man har lyst til. Her kan man bygge sit eget hus eller et kendt monument som Amalienborg eller Frihedsgudinden.
  • Adventure- og specator mode: Her kan man besøge verdener som andre har bygget, og få inspiration til sit eget næste byggeprojekt.

 

Brug “creative mode” til at bygge den verden du gerne vil være en del af

Især “creative mode” er interessant i DUI-LEG og VIRKE. Creative mode kan bruges til at bygge steder der betyder noget for deltagerne, eller bygge den verden de gerne vil være en del af.

Bygger deltagerne eksempelvis veje til biler? Eller cykler vi rundt?

Og hvad med skolen. Er det en stor legeplads eller klasselokaler som vi har det i dag?

 

Tre gode råd til Minecraft

  1. Slip kontrollen: Det vigtigste omkring Minecraft, er at det er børn og unge som er eksperter – og det er helt okay. Spørg deltagerne til råds og bliv gode til spillet i fællesskab.
  2. Lav fælles spilleregler: Ligesom på legepladsen, eller i DUI Huset, er det vigtigt at man aftaler hvordan vi opføre os sammen, når vi spiller Minecraft. Aftal derfor nogle regler eksempelvis omkring respekt for hinandens byggerier og at vi hjælper hinanden.
  3. Giv deltagerne roller: Hvis i har et begrænset antal computere til rådighed, kan i enten bede deltagerne om at tage computere med, eller uddele roller. Ved at give deltagerne roller, kan i sikre at flere føler sig inkluderet i spillet.

 

Hvordan kommer jeg i gang med Minecraft?

Minecraft downloades her.

Minecraft koster cirka 200 kr. for en standard pakke.

Minecraft bruges også til undervisning i nogle skoler. Her benyttes versionen “Minecraft: Education Edition“.

 

Få hjælp til fundraising og instruktion

Der findes forskellige puljer, hvor du kan søge støtte til teknologiaktiviteter.

Skriv til Udviklingskonsulent Tobias Simonsen på tobias@dui.dk eller på 61262596, så hjælper han med fundraising og planlægningen af de første afdelingsaftener.

 

#MinecraftEDU @PlayCraftLearn

Brug LEGO® MINDSTORMS® EV3 til at lære om programmering

I takt med at verden bliver mere og mere digital, er det en efterspurgt evne at kunne forstå hvordan teknologi og programmering fungerer – det hjælper LEGO® MINDSTORMS® EV3 dig med at forstå på en simpel og legende måde.

 

Når du hører ordet programmering, er de første ord du tænker på nok ikke sjov og nemt at forstå. Det laver LEGO om på med konceptet MINDSTORMS. I MINDSTORMS har du en minicomputer og en række sensorer og motorer, som du kan indstille til at bevæge sig på lige præcis den måde du gerne vil.

Du kan lave forhindrings-baner, få minicomputeren til at aflæse farver eller kører racerløb – kun fantasien sætter grænser.

I den 2 minutter lange video herunder, kan du få en god fornemmelse af hvad LEGO® MINDSTORMS® EV3 går ud på.

 

 

Hvordan kommer jeg i gang?

Der findes både en “home edition” og et “core sæt”. Core sættet kan væsentligt flere ting, og det er også muligt at tilføje en udvidelsespakke. “home edition” kan findes her til 2.399 kr. “core edition” kan findes her til 2.899 kr. udvidelsespakken kan findes her til 1.199 kr. Det anbefales at i er 1-4 personer om et sæt.

I pakken finder du alt du skal bruge for at komme i gang. LEGO® MINDSTORMS® EV3 bruger et batteri der kan genoplades, og hvis ikke du har tid til at vente på det, kan du have normale batterier ved hånden.

Foruden pakken, kan du downloade en gratis app til din tablet eller bruge din computer. Du kan også dele dine programmeringer med dine venner.

Mangler du den gode ide til et byggeprojekt, kan du bruge en af de mange byggemanualer som du finder her.

Du kan også finde byggevideoer og flere introduktionsvideoer på YouTube, du søger bare efter ‘LEGO MINDSTORMS EV3’.

 

Hvilke aktiviteter skal jeg lave med LEGO® MINDSTORMS® EV3?

LEGO® MINDSTORMS® EV3 fungerer både rigtig fint til afdelingsaften, eller til en hel weekend med programmering. Du kan bruge et par aftener på at introducere konceptet og efterfølgende bygge ugens udfordringer på med træning og med en udfordring. På programmerings weekenderne, kan i sætte alt det i har lært sammen, og udføre større projekter.

 

Få hjælp til fundraising og instruktion

Der findes forskellige puljer, hvor du kan søge støtte til jeres programmeringsaktiviteter.

Skriv til Udviklingskonsulent Tobias Simonsen på tobias@dui.dk eller på 61262596, så hjælper han med fundraising og planlægningen af de første afdelingsaftener.

Tag på Aktivitetsfestival med MGP, Natur og LAN-PARTY

 

De overordnede linjer for Aktivitetsfestival 2020 er klar og du og din familie er inviteret.

Til efteråret er der igen Aktivitetsfestival. På Aktivitetsfestival får vi inspiration til nye aktiviteter og lærer hinanden bedre at kende. Aktivitetsfestival afholdes altid første weekend i oktober – i år 2.-4. oktober på Ankersminde.

Temaet for årets Aktivitetsfestival er ‘Et nyt årti’. Her sætter vi punktum ved 10’erne og undersøger sammen hvilke aktiviteter der bliver populære i 20’erne.

“Aktivitetsfestival er årets største begivenhed i DUI-LEG og VIRKE. Det er så fedt at mærke hvad der sker, når vi er sammen og man får masser af nye input med hjem. Vi glæder os helt vildt til en fed weekend” siger Tinna Glisbo, Formand for DUI-LEG og VIRKE’s Aktivitetsudvalg.

Alle er velkommen på Aktivitetsfestival – uanset om du er medlem eller ej, eller om du er barn, ung eller voksen.

Se mere om programmet på www.dui.dk/aktivitetsfestival.

DUI-LEG og VIRKE inviterer til #blivhjemme aktiviteter med Tuborgfondet

 

Ekstraordinære situationer kræver ekstraordinære handlinger. DUI-LEG og VIRKE går derfor sammen med Tuborgfondet om at tilbyde #blivhjemme aktiviteter startende fra uge 13. 

Fra uge 13 er der hjælp at hente til at få dagene derhjemme til at gå. DUI-LEG og VIRKE ryster posen og inviterer den brede befolkning indenfor til fire af vores mest populære foreningsaktiviteter.

Konkret bliver der i løbet af de kommende uger stablet TV Køkken, kreativt værksted, Brætspil og LAN-Party på benene til gavn for alle, der mangler noget at lave derhjemme.

“Vi er så glade for at kunne bidrage med aktiviteter i den nuværende situation, hvor borgere i alle aldre føler sig isoleret og alene. Situationen kræver at vi gentænker vores måde at formidle aktiviteter på, og det er ret sundt kan vi mærke” siger Sekretariatschef Jane Dupont om bevillingen.

Første beredskab allerede udrullet

Hos DUI-LEG og VIRKE, er samarbejdet med Tuborgfondet allerede anden bølge af beredskab under coronakirsen.

“Foruden at alle vores fysiske foreningsaktiviteter er blevet stoppet, har vi også i samspil med lokalforeningerne startet www.dui.dk/blivhjemme, hvor vores lokalforeninger kan hjælpe hinanden med at dele aktiviteter og værktøjer til at komme igennem coronakrisen” siger udviklingskonsulent Tobias Simonsen.

Se mere om DUI-LEG og VIRKEs foreløbige indsatser her, hvor også de kommende #blivhjemme aktiviteter vil blive delt.

Søg Tuborgfondet

Tuborgfondet har støttet #blivhjemme aktiviteterne med 30.000 kr.

Har du også en god ide til #blivhjemme aktiviteter, kan du se mere om puljen herunder.

Se mere om Tuborgfondets akutpulje til ungdomsorganisationer der gerne vil bidrage under corona her.

 

Billedresultat for tuborgfondet logo

Inspiration til aktiviteter du kan lave derhjemme

 

Vi holder pause fra at mødes i DUI afdelingerne, men det betyder ikke, at vi ikke kan lave ting sammen alligevel. Herunder får du inspiration til aktiviteter i kan lave derhjemme, og tips og tricks til nye aktiviteter, som i kan begynde på i afdelingen, når aktiviteterne starter op igen.

Har du ideer til andre aktiviteter, eller vil du gerne have inspiration indenfor nogle specielle emner? Skriv til Udviklingskonsulent Tobias på tobias@dui.dk, hjemmekontoret er åbent helt som normalt.

Her får du et overblik over emnerne i artiklen:

  • Pinterest
  • TikTok
  • YouTube
  • Naturaktiviteter
  • Byg en hule
  • Børn i bevægelse
  • Gaming
  • Brætspil

 

Pinterest

Pinterest er et socialt medie, hvor du finder alverdens kreative ideer i forskellige materialer og sværhedsgrader.
På Pinterest er der noget for alle, uanset om man er til udeliv, madlavning, håndværk eller noget helt fjerde.

 

TikTok

TikTok er et kreativt univers, hvor du kan udleve dine drømme om en skuespller- eller sangkarrier eller få nye ideer til sjove eksperimenter.

Herunder kan du se nogle sjove eksperimenter som Youtuberen Alexander Husum har fundet på TikTok, og så får du nogle eksempler på, hvad det vil sige at lave duet-videoer på TikTok. Prøv selv, der er også masser af inspiration på YouTube.

 

YouTube

YouTube kan du få dig et godt grin eller lære noget nyt. Der er videoer for en hver og du kan selv ligge videoer op. Måske er det på tide at få lavet videoen fra jeres sidste sommerlejr eller en introduktions video til jeres afdeling?

 

Naturaktiviteter

Naturen er fuld af oplevelser. Herunder finder du naturaktiviteter, som du både kan lave derhjemme og i skoven. Klik på billederne for at se aktiviteterne.

Vores Natur – et samarbejde mellem DR, Danske Naturhistoriske Museer, Miljø- og Fødevareministeriet, Friluftsrådet, Nordea Fonden, Aage V. Jensens Fond og 15. Juni Fonden.

 

Danmarks Naturfredningsforening – syv naturaktiviteter i kan lave tæt på jeres hus

 

Friluftsrådet – Masser af naturaktiviteter med Grønne Spire

 

Skoven i skolen – 50 forskellige naturaktiviteter

 

Byg en hule

Herunder kan du se Bertils seje hule. Det virker også helt fint at lave en hule indenfor af møbler, dyner og hvad du ellers har derhjemme, kun fantasien sætter grænser.

 

Børn i bevægelse

Det er vigtigt man stadig bevæger sig, selvom man ikke spiller fodbold i skolegården, eller får cyklet til skole. Herunder har du et par ideer til hvordan du kan få bevæget dig derhjemme.

lær at lave yoga

Yoga er god motion, og så kan du gøre det hjemme i stuen, uden at underboen går amok. Hvem er bedst, dig eller dine forældre?

 

Få pulsen op med hjemmetræning

 

Gaming

Det gode ved at være hjemme, er at nu kan man rigtigt få spillet de spil man ikke havde tid til før.

Hvis du er Gamer, kender du helt sikkert CS:GO, Leauge of Legends og Hearthstone, så dem vil vi ikke vise her. Til gengæld kan det være du mangler nogle at spille med. Hvis du gerne vil spille med nogle, så lav et opslag i DUI’s opslagstavle på Facebook – der er helt sikkert nogle der gerne vil spille med dig.

Yousee har lavet en Esportsliga som du kan tilmelde dig ved at klikke på billedet herunder, og der er meget mere Gaming inspiration at ente i Facebook gruppen Dansk Esport.

 

Brætspil

Sidst men ikke mindst, så giv brætspillene en chance. Herunder kan du få inspiration til nye brætspil, men ellers kan man sagtens spille Bezzerwizzer, Ludo, Matador og alle de andre klassikkere over telefonen med vennerne.

 

 

 

DUI-LEG og VIRKE ejer ikke billeder og videoer brugt i denne artikel. Skulle vi have overset en ophavsret, må man meget gerne kontakte os, så vi kan få  det løst.