Marianne Halkjær

 

Marianne Halkjær bor i det indre København, men er formand for DUI’s afdeling i Hvidovre, som hun tidligere har boet mange år i.

Hun kom ind i DUI gennem sin daværende mand, og alle deres tre børn er også med i DUI.

Ud over de mange års erfaringer fra DUI-Hvidovre har Marianne også været voksenansvarlig i LandsBørneUdvalget (LBU) og med i hovedbestyrelsen. I 2019 stillede hun så op til HB igen og blev altså valgt ind.

”Jeg tror, at jeg med min brede erfaring kan være med til at samle organisationen efter en periode med splittelse. Jeg vil også arbejde for bedre samarbejde på tværs af DUI-afdelingerne. I DUI-Hvidovre udbyder vi vores aktiviteter til de andre afdelinger, fordi vi mener, at det giver os alle sammen noget,” siger Marianne.

”Det ligger mig også på sinde, at vi i hovedbestyrelsen bliver bedre til at kommunikere vores beslutninger ud, og at vi gør vores arbejde mere synligt.”

Marianne arbejder som afdelingssygeplejerske på et plejehjem i København og er derudover i gang med at tage en lederuddannelse.

Ved siden af det frivillige arbejde for DUI, er hun partiforeningsformand i en lokal afdeling af SF. Hun er også aktiv i spejderbevægelsen, hos KFUM på Vesterbro.

 

23 95 44 27
mariannehalkjaer@msn.com
Marianne er medlem af DUI-Hvidovre.