Om os

Hos DUI-LEG og VIRKE skaber vi fællesskaber, hvor børn, unge og familier kan lege, lære og udvikle sig – altid med plads til alle! Vi er en børne-, ungdoms- og familieorganisation, der tror på, at trygge og sjove fællesskaber gør en forskel.

Siden 1905 har vi arbejdet for at give børn og unge en stemme og et frirum, hvor de kan være sig selv. Med rødder i arbejderbevægelsen har vi altid kæmpet for fællesskab, medborgerskab og børns rettigheder. Dengang var det vigtigt at skabe gode fritidstilbud for arbejderklassens børn – i dag bygger vi videre på den arv ved at skabe åbne og inkluderende fællesskaber, hvor alle uanset baggrund er velkomne.

I vores lokale afdelinger over hele landet mødes børn, unge og familier for at opleve nye ting sammen – hvad enten det er kreative workshops, lejr- og hytteture, cirkus, teater, friluftsliv eller sociale arrangementer. Vi tror på, at læring sker bedst gennem leg, og at alle – både store og små – har noget værdifuldt at bidrage med.

Vores 3 kerneområder

Hos DUI-LEG og VIRKE er fællesskab, medborgerskab og leg grundlaget for alt, hvad vi gør. Uanset om du er medlem, frivillig eller blot nysgerrig på vores arbejde, vil du kunne mærke disse værdier i vores organisation.

Bliv en del af fællesskabet!

DUI-LEG og VIRKE har lokalafdelinger over hele landet, hvor børn, unge og familier mødes for at have det sjovt, lære og udvikle sig sammen. Vi tror på, at alle har noget at bidrage med – og hos os er der plads til alle!

Vil du være med? Så bliv medlem lige her.

Hvis du er i tvivl om, hvilken afdeling du vil meldes ind i, kan du kontakte os, og så kan vi i fællesskab finde den bedst egnede afdeling til dig. 

Du er velkommen til at give os et kald eller sende os en mail:

📧 dui@dui.dk
📞 36 17 72 00
Tirsdag, torsdag og fredag kl. 10–14

 

Er du mere interesseret i at blive frivillig?

Så kontakt gerne vores Projektkonsulent, Emma-Marie:

📧 emma-marie@dui.dk
📞 25 16 72 73

Det er også muligt at kontakte vores organisatoriske afdelingskonsulent Joachim (Træffes ikke om tirsdagen og torsdagen):

📧 joachim@dui.dk
📞 25 16 72 74

Uanset hvordan du vil være med, så glæder vi os til at byde dig velkommen!