Projekter og Fondsansøgninger

Her holder vi dig opdateret på større og mindre projekter, nye samarbejder og fondsansøgninger. Du kan finde inspiration til egne projektidéer og følge med i hvilke midler og muligheder, der er i spil i organisationen.

JULI 2025:

Nyt efter sommerferien og intro til det første kerneområde

Efter sommerferien ruller vi videre med to spændende projekter:

Familier i Bevægelse: Projektet har været i gang i et par måneder i Region Hovedstaden, men får for alvor luft under vingerne når vi starter nye hold op efter sommerferien. Projektet er støttet af TrygFonden, og læner sig meget op ad Børn i bevægelse. Forskellen er blot at vi nu invitere forældrene ind som deltagere i idrætsaktiviteterne.

  • I Skovlunde starter to træklatre hold op i august måned. Her skal familier med børn under 8 år, udfordre tyngdekraften og udforske trækronerne
  • I Vangede skal der danses regndans, øves disko-moves og børn og forældre skal udfordres i deres indre mgp drømme. I august og september er der fælles familiedans i det fri
  • I København finder familierne balance og tager med yogainstruktørerne på safari, ud på vilde eventyr og finder styrken i egen kropsvægt.
  • Vi vil rigtig gerne starte et yogahold i Ølstykke, men vi mangler en instruktør – kender du mon en?

 

Byg din fremtid: Projektet der gerne vil inspirere og motivere unge fra 7. klasse og op til udslusning til at forfølge en faglig uddannelse inden for håndværksfag og tekniske erhverv. Projektet sigter mod at skabe bæredygtige ændringer i unges liv og i samfundet ved at styrke deres færdigheder, sociale netværk og fremtidsmuligheder inden for håndværksfagene.

  • Gå til tømre i Aalborg: Vores afdeling i Aalborg har allerede haft det første hold med på værkstedet hos Hustømmerne, og den 9/9 starter hold nr. 2. De unge starter med at blive klogere på hvad værktøjet kan og skal derefter bygge et større fælles projekt – måske en ny bålplads, en skaterrampe til lokal brug, eller noget andet de finder frem til.
  • Bliv din egen Cykelsmed i København: I København kaster vi os i første omgang ud i at tage unge med ind på cykelværkstedet. København er jo en rigtig cykel-by, og de unge kan lære at mestre færdigheder, som rækker lidt længere end blot at sætte en kæde på igen, eller lappe et hul. De unge i København har et sommerhold, som ender med at de skal gøre cykler klar og smarte til skolestart.
  • Skal jeres afdeling være med? Vi har plads til 2 afdelinger mere i projektet, og har midler til en studentermedhjælper til afdelingen, som får ansvar for at drive projektet. Hvis I har interesse I at hører mere så kontakt Freja.

 

Kerneområde temaer:
I de kommende tre nyhedsmails dykker vi ned i DUI’s kerneområder: Fællesskab, Medborgerskab og Leg. Vores kerneområder er det som gør en aktivitet til en DUI-aktivitet, og det som adskiller os fra alle andre.

Første tema: FÆLLESSKAB:

 

FællesskabVi kan meget mere når vi er sammen om det. Når man indgår i fællesskaber, opbygges der et tilhørsforhold, og risikoen for ensomhed mindskes. Fællesskab giver kvalitetstid og styrker båndene mellem generationer og venner. Med et stærkt fællesskab kan der skabes sammenhold og venskaber.

Fællesskab i DUIs aktiviteter: Hos DUI er der plads til alle børn, unge og familier. Vi stræber efter at skabe et inkluderende sammenhold, hvor alle børn og familier føler sig velkomne og værdsatte. Vores frivillige følger en samværspolitik, der understøtter trygge miljøeri organisationen. Uanset baggrund eller fysiske forudsætninger skal alle kunne deltage og få glæde af aktiviteterne.

Hvordan giver vi plads til fællesskabet i DUI-aktiviteter?

  • Vi gør en indsats for at lære hinanden at kende, og taler pænt til hinanden og om hinanden.
  • Vi inviterer alle med og tilpasser aktiviteter, så der er en plads til alle.
  • Vi bidrager og tager del i aktiviteter.

Nøgleord:

Netværk – Relationer – Sammenhold – Plads til alle – Venskaber

Du finder mere info om vores fire Programmer og kerneområder på DUI’s hjemmeside.

 

Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Freja // 2516 7273.


 

JUNI 2025:

Samværspolitik – for fællesskab med tryghed

Vi har opdateret vores samværspolitik, så den nu er endnu mere retningsgivende og understøtter vores værdier: fællesskab, medborgerskab og leg.

Den nye version dækker bl.a.

  • Hvordan vi taler sammen
  • Forebyggelse af mobning og diskrimination
  • Forventninger til frivillige
  • Håndtering af rusmidler og overnatning
  • Børns rettigheder og trivsel
  • Fortrolighed og GDPR

Det er vigtigt, at I i afdelingerne tager jer tid til at læse og drøfte den nye politik. Den gælder alle – både til daglig og til nationale arrangementer. Der vil også komme plakater og letlæseligt materiale til hytterne senere på året.

Læs den opdaterede politik her: Samværspolitik

Husk Den Demokratiske Legeplads! 

Styrk DUI og jeres afdeling, og tag den demokratiske legeplads med til jeres næste arrangement.

Som I allerede ved valgt vi i fællesskab at DUI’s fyrtårnsprojekt er Den demokratiske legeplads – og nu er den klar til at blive brugt af jer ude i afdelingerne. Legepladsen er fyldt med sjove og lærerige aktiviteter, der styrker fællesskab og medborgerskab gennem leg. Den er skabt til at blive brugt – af jer, med jer og til glæde for alle. Læs om legepladsen her og se de første lege her.

Hvad kræver det af jeres afdeling:
  • For at implementere noget nyt bliver man nødt til at ændre på noget af det man ”altid har gjort”, og supplere med det nye
  • Vælg 1-3 frivillige som har lyst til at sætte sig ind i legene og facilitere dem. Gør det gerne til jeres eget.
  • Brug navnet og grafikken for genkendelighed

 

Oplagte muligheder for at inddrage den demokratiske legeplads:
  • Grundlovsarrangementer
  • Sommerlejre
  • Sommerarrangementer og byfester
  • Det kommende kommunalvalg

 

Vi hjælper gerne med de praktiske forhold og planlægning, og vil meget gerne modtage billeder og erfaringer fra jeres brug af legepladsen.

Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Freja // 2516 7273.


MAJ 2025:

De første lege til Den Demokratiske Legeplads er klar

Nu kan I endelig komme i gang!
Så er de første legebeskrivelser klar – og I kan tage dem direkte i brug i jeres afdeling. Legene er udviklet af arbejdsgruppen, og er sjove, lærerige og styrker børns demokratiske forståelse gennem samarbejde, valg og fællesskab.

I kan se legene her.

Vil du være med til at udvikle flere lege?
Arbejdsgruppen holder brainstorm onsdag d. 21. maj kl. 17-18. Alle er velkomne! – Klik her for at deltage i mødet

Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Freja // 2516 7273.


APRIL 2025:

Den Demokratiske Legeplads – hvordan var det nu det var?

På landsmødet i oktober blev det besluttet, at vores nye fokusprojekt skal være Den Demokratiske Legeplads – og nu er vi i gang med at gøre idé til virkelighed. Projektet der kombinerer leg og læring med demokratiske værdier, er godt i gang med at blive udviklet og i næste måned, vi vil dele de første forslag til lege, som gør det sjovt og nemt at træne fx samarbejde, fællesskab og indflydelse – noget, som børnene kan tage med sig i livet, disse lege er I meget velkomne til at bruge i afdelingerne. Indtil da har vi udformet et dokument hvor I kan læse mere om hvad rammerne er, og se hvordan Landsforbundet kan understøtte jer – Se mere her. 

 

Har du en projektidé?

Vi ved, at de der kommer rigtig gode idéer ude i afdelingerne fra jer, der står med børnene, de unge og familierne i hverdagen – og dem vil vi meget gerne høre! Har du en idé til et nyt projekt, en aktivitet eller et samarbejde? Så del den gerne med os, så vi kan se på, om det er noget, vi kan hjælpe med at føre ud i livet.

 

Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Freja // 2516 7273.