Mit navn er Rebekka, her for tiden er jeg i gang med at finde min plads i verden. Jeg arbejder lige nu i en tøjbutik inde i indre København og venter lidt på at jeg finder ud af hvad jeg gerne vil uddannes som.  

Derudover lægger jeg i min fritid en stor del af min tid i DUI, jeg sidder nemlig i HB for den løbende periode. Gennem HB er jeg blevet en del af det internationale netværk, og lige for tiden er jeg i gang med at arrangere dette års demokratiskole.  

Jeg har også brugt en del af min tid på at repræsentere DUI i DUF. Jeg har været med som delegationsleder til delegeretmøde og sidder desuden i initiativstøtteudvalget i DUF.  

Hvad er din nuværende og tidligere tilknytning til bestyrelsesarbejde og DUI? 

Jeg har hele mit liv været medlem af DUI, og gennem årene har jeg siddet 8 år i LBU, 2 år i HB som LBU-repræsentant og nu også 2 år i HB som voksen. Derudover sidder jeg lige nu i det internationale netværk og som ungesrepræsentant i min lokale afdelings, Skovlunde, bestyrelse. Jeg har hele mit liv været meget engageret i DUI både for sjov men også bag facaden hvor alt det spændene det sker. 

 Hvorfor stiller du op til DUIs hovedbestyrelse eller formandskab? 

Jeg stiller op fordi jeg ikke er færdig med at sidde i HB. Jeg er begyndt på en masse arbejde og føler nu at jeg er kommet rigtigt godt ind i det hele og ind i rutinen. Derfor mener jeg nu at det rigtig vigtige arbejde kan starte.  

Jeg kæmper for en ungt drævet organisation, hvor de unge går forrest og det er de unge der bærer fanen.  

Derudover kæmper jeg for at øge mængden af internationalt arbejde og aktiviteter i DUI. For mig er det vigtigt med gode internationale relationer, som kan give gode muligheder for at danske børn og unge kan komme ud i verden og opleve andre kulturer og fællesskaber.  

 Til sidst går jeg op i at styrke DUI. DUI skal i vækst, og det vil ske gennem hårdt arbejde fra hårdtarbejdende frivillige personer, og det er jeg, og det er derfor jeg stiller op til HB igen.