Karina er medlem af hovedbestyrelsen og DUI Munkebo samt medstifter af “Tøse café” sammen med DUI Højstrup. Karina har tidligere været medlem af bestyrelser for afdelingen, amten, regionen og landsudvalg.
Følgende afdelinger støtter Karinas kandidatur: DUI Munkebo, DUI Korsløkke, DUI Højstrup, Fællesledelsen Fyn og Odense Fællesledelse.
Karina stiller op som hovedbestyrelsesmedlem.
Nuværende og tidligere tilknytning til bestyrelsesarbejde og DUI:
Har været medlem af DUI Munkebo siden barndommen, og er en del af en “DUI familie”, hvor vi har været aktive på forskellige plan igennem årene. Er i dag så heldig, ar vi er 4 generationer som er aktive. Og netop at det er for hele familien, er min baggrund for at vælge DUI til.
Jeg er af den overbevisning, at det ikke handler om, hvad den enkelte i HB, afd. bestyrelser og andre tillidsposter gør, men hvad man i fællesskab gør.
Og jeg har været med til at træffe både populære og mindre populære beslutninger i min tid i DUI, men alle er nogen som jeg har gjort udefra, hvad jeg synes er det rigtige for DUI – og det er vigtigere end, hvem som ”tager æren”, når beslutningerne er taget.
Motivation til opstilling:
Jeg har siddet i HB siden sidste Landsmøde, og jeg har i den periode været med til at træffe bl.a. nogle trælse beslutninger, som jeg synes stadig kræver arbejde, før de er i mål, og det vil jeg gerne være med til.
Jeg føler, at jeg stadig har noget at byde ind med i forhold til alt den nye opbygning af DUI, som vi står overfor i fællesskab.
Og så tror jeg på, at jo bredere og forskellige vi er i HB, jo mere bredde kommer også i de beslutninger, vi tager, og det er vigtigt med netop bredt, hvis vi alle skal kunne se os selv i fællesskabet i DUI på tværs af landsdelene.
Jeg vil gerne vælges fordi:
Jeg synes, at jeg har noget at byde ind med, og at jeg godt tør sige dette højt, selvom det ikke altid er det, som flertallet gerne vil høre.
Og joker ind imellem med at jeg er ”oppositionen” i HB – og alle jokes er der jo lidt sandhed i – og det er der også her.
Men da jeg også synes, at denne rolle er vigtig i HB, så tager jeg gerne 2 år mere som ”opposition”, der gerne vil være med til de brede forlig’er, men ikke for en hver pris og ikke uden at have tilkendegivet min holdning og mening først.
Så kort, så vil jeg gerne vælges for at min stemme kan blive hørt – også selvom det ikke altid betyder, at det bliver, som jeg gerne vil det.
Det vigtigste for DUI:
Mit mål med at være i DUI, er at finde ind tilbage til kernen i DUI – og ikke at genskabe fortiden, men bygge en fremtid, hvor fællesskabet igen kommer i fokus, og hvor den enkelte ikke står over fællesskabet.