Internationalt Netværk

 

Internationalt netværk er DUI-LEG og VIRKEs internationale udvalg. Her sættes retningen for DUI-LEG og VIRKEs medlemskaber af ABN – Arbejderbevægelsens Børneorganisationer i Norden og IFM-SEI: International Falcon Movement – Educational Socialist International. Alle har mulighed for at blive en del af netværket.

Hvis du har spørgsmål til udvalget eller hvis du ønsker at blive en del af udvalget, kan du skrive til udvalgets sekretær Tobias Simonsen på tobias@dui.dk.

 

Udvalgets medlemmer:

  • Harun Muharemovic, DUI Brøndby og hovedbestyrelsen (udvalgsleder)
  • Ann Urbrand, DUI København og hovedbestyrelsen
  • Rebekka Bredahl, DUI Skovlunde og hovedbestyrelsen
  • Oliver Gabrielsen, DUI København
  • Bertram Jørgen, DUI København
  • Tobias Simonsen, sekretær fra Forbundskontoret

 

Referater fra møder:

 

Udvalgets kernedokumenter:

 

TAG MED PÅ COMMON GROUND I ENGLAND I SOMMEREN 2022 – 29. juli til 8. august

DUI-LEG og VIRKE deltager i sommeren 2022 på den internationale lejr Common Ground i England.

Den danske deltagelse i Common Ground lejren planlægges af Sandra Bredahl og Ann Urbrand.

DUI-LEG og VIRKE dækker deltagergebyret på 1.900 kr., så det eneste man selv skal betale er transport og aktiviteter der samlet er estimeret til 3.500 kr. Eventuelt underforbrug bliver sendt tilbage til deltageren.

Deadline for tilmelding til lejren er 1. marts, så der kan blive indkøbt flybilletter.

Har du spørgsmål til Common Ground lejren eller vil du gerne tilmelde dig lejren, kan du skrive til tobias@dui.dk.

SÅDAN TILMELDER DU DIG LEJREN

Skriv en mail til tobias@dui.dk hvor du fortæller følgende om dig selv:

  • Navn
  • DUI afdeling
  • Telefon og mail
  • Hvis du er under 18, så du fortælle os en kontaktperson imens du er afsted
  • Særlige hensyn

Når vi har registreret din tilmelding, vil du modtage en mail med information om hvordan du betaler de 3.500 kr.

DUI-LEG og VIRKE sørger for at bestille flybilletter og tilmelding til selve lejren.

 

DELTAG PÅ DEMOKRATISKOLEN i 2022

Demokratiskolen er for unge mellem 15-20 år og foregår i 2022:

  • 25.-27. marts i Finland, tema om ungt lederskab
  • 6.-8. maj i Danmark, tema om sociale medier og fake news
  • 2.-4. september i Norge, tema om miljø og klima
  • 28.-30. oktober i Sverige, tema om økonomisk lighed og børns opvækst vilkår

Vi søger fire danske deltagere og derudover vil der deltage en rejseleder, som vil hjælpe med alt det praktiske på turen.

Download flyeren for Demokratiskolen 2022 her eller ved at trykke på billedet herunder.

TILMELD DIG TIL DEMOKRATISKOLEN

Du tilmelder dig til Demokratiskolen ved at sende en mail til rebekka@dui.dk, hvor du fortæller om:

  • Navn
  • DUI afdeling
  • Hvorfor du gerne vil med
  • Bekræfter at du kan deltage på alle fire moduler

 

DELTAG I E-mpACT – et projekt om fed online undervisning

E-mpACT er et nyt spændende projekt med DUI-LEG og VIRKEs søsterorganisationer i Slovenien, Storbritannien, Zimbabwe, Østrig, Palæstina, Norge, Danmark, Peru, Tyskland samt IFM-SEI i Belgien.

I løbet af de kommende tre år, bliver det derfor muligt på forskellige måder at være med i projektet. Har du lyst til at være med, kan du skrive til tobias@dui.dk

Tryk her for at downloade mere information om E-mpACT projektet.