Læs seneste nyt fra hovedbestyrelsen – her finder du beslutninger, referater, strategiske drøftelser og anden vigtig information, der har betydning for hele organisationen og dens fremtidige retning.
JUNI 2025:
Hovedbestyrelsen på Fanø: Nye skridt for frivillighed, fællesskab og synlighed
DUI-LEG og VIRKE’s Hovedbestyrelse var den 2.–4. maj samlet til årets fjerde møde – denne gang i de smukke omgivelser på Feriehjemmet Fanø. Udover fælles madlavning og hyggeligt samvær blev
weekenden brugt på vigtige beslutninger og visioner for organisationens fremtid.
- Styrket frivilligstrategi:
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan vi tiltrækker og fastholder frivillige endnu bedre. Fokus er på lokalt engagement, god onboarding og tydelig støtte fra landsforbundet. - Evaluering og samarbejde i HB:
Der blev taget hul på en ærlig og åben snak om, hvordan vi arbejder bedst sammen som hovedbestyrelse. Vi vil styrke forberedelsen til møderne og sikre, at alle medlemmer bliver brugt aktivt og kompetent.
- Økonomi med blik for fremtiden:
Vi har et solidt økonomisk fundament, men ønsker bedre overblik i lokalafdelingerne og flere eksterne midler – især til aktiviteter for børn og unge. - En stærkere politisk stemme:
DUI skal være mere synlig i debatten om børns og unges vilkår. Vi vil formulere skarpere holdninger og engagere os aktivt i de politiske dagsordener, der berører vores målgruppe. - Internationalt udsyn:
Studieturen til Slovenien i september er under planlægning. Målet er at lære af vores søsterorganisation Sokoli og deres succesfulde generationsskifte. Unge DUI’ere bliver en vigtig del af turen. - Fokus på kommunikation og synlighed:
Vi arbejder på en samlet kommunikationsstrategi, der skal gøre det lettere at fortælle om alt det gode, DUI gør – både centralt og lokalt. Bedre støtte til lokalafdelingerne og mere synlighed på sociale medier er højt på dagsordenen.
I samarbejde med vores dygtige revisor, har vi også fået gennemgået og lukket vores årsrapport for 2024, og der er vi glade for at kunne melde ud, at vi er i overskud. Ønsker I at dykke endnu mere ned i detaljerne fra regnskabet, kan I læse rapporten fra både 2024 og 2023 lige her.
Tak til alle jer frivillige, der hver dag er med til at bære DUI’s værdier videre. HB’s arbejde giver kun mening, når det skaber rammer og retning for jeres lokale engagement. Har du idéer eller spørgsmål, så tag endelig fat i os.
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Claes // 2516 7281.
MAJ 2025:
Opdateret samværspolitik – vi passer på hinanden i DUI
Vi har opdateret vores samværs politik, så den er mere retningsgivende, tydelig og relevant. Den vil fortæller jer hvad man skal gøre, hvis man oplever noget man bliver bekymret over, og vil være nemmere at bruge i det daglige.
Den opdaterede version indeholder afsnit om:
- DUI’s kerneelementer – Samvær og Fællesskab, Medborgerskab, Leg
- Vores omgangstone – Hvordan vi snakker til og om hinanden i DUI
- Diskrimination og mobning – Forebyggelse, definition og håndtering
- Vi hjælper hinanden – Giv en hånd med
- Aktiv deltagelse og forberedelse – Forventninger til dig som frivillig
- Vi passer godt på børn og unge – Hvordan man er en god tillidsfuld voksen for børn og unge
- Relationer – Venskab og romantik
- Overnatning – ro i lejeren kl. 22
- God foreningsledelse i DUI-LEG og VIRKE- Uhensigtsmæssig forskelsbehandling og uansvarlig økonomi
- Fortrolighed – GDPR, Billeder og medier
- Rusmidler og tobak – Alkohol, nikotin, energidrik osv.
- Konsekvenser ved overtrædelse
- Kontakt
-
Samværspolitikken gælder for alle DUI afdelinger og ved nationale arrangementer. Afdelinger kan vælge at udarbejde lokale tillæg til samværspolitikken, og har desuden ansvar for at alle frivillige i afdelingen har kendskab til denne politik og evt. tillæg. Hvis der udarbejdes tillæg, kan disse ikke lempe på retningslinjerne.
I de kommende måneder vil I modtage letlæseligt materiale fra os, og materiale I kan hænge op I hytterne.
HB-møde på Fanø
Vi har netop afholdt et godt HB-møde på hyggelige Fanø, hvor vi fik gennemgået mange vigtige punkter. Referatet er under udvikling nu, og vil blive delt med jer i den næste nyhedsdeling for juni måned.
Med venlig hilsen fra alle os i Hovedbestyrelsen
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Claes // 2516 7281.
APRIL 2025:
Nyt fra hovedbestyrelsen
Hovedbestyrelsen har netop været samlet til et godt møde i Ejnersbo, hvor vi blandt andet har opdateret vores samværspolitiske retningslinjer fra 2022. Det er vigtigt for os, at de ikke blot er et dokument, men et aktivt redskab i hverdagen. Derfor er der nu lagt en plan for, hvordan vi får dem godt ud at leve i organisationen. Vi har også arbejdet med en ny målgruppeanalyse, og vi skærper nu det centrale fokus på børnefamilier – særligt fra arbejderklassen – så vi sammen kan skabe de bedste rammer for vores fælles arbejde. Derudover har vi godkendt kommissorier for hele fem nye udvalg, som skal arbejde videre med de 13 opfølgningspunkter fra landsmødet. Det betyder, at vi har sat en tydelig retning for, hvordan vi når i mål inden næste landsmøde i oktober 2026.
HB rundt i landet
Ud over mødet i Ejnersbo har hovedbestyrelsen deltaget i en række årsmøder rundt om i landet. Det har været en stor fornøjelse at møde så mange engagerede frivillige og få en fornemmelse af det stærke arbejde, der foregår lokalt. Det giver energi og retning til vores videre arbejde – både i afdelingerne og centralt.
Glæd jer til de næste seks måneder!
Vi har en travl og spændende tid foran os. Her er nogle af de ting, I kan se frem til:
- DUI på Folkemødet – Vi er på Bornholm den 11.–14. juni. Kig forbi, hvis du er der – det bliver festligt!
- Sommerfest for alle frivillige – Den 21. juni hos DUI København. En aften med hygge og fejring af jeres fantastiske indsats.
- JUBI-lejr 2025 – Planlægningen er godt i gang, og vi glæder os til at samles til dette for første gang i 10 år!
Kort opsummering af hovedbestyrelsesmødet:
- Opdatering af samværspolitikken – så den bliver lettere at bruge i praksis
- Ny målgruppeanalyse med fokus på børnefamilier og lokale fællesskaber
- Godkendelse af 5 udvalg, der arbejder frem mod landsmødet i 2026
Læs hele referatet her.
Vi glæder os til at se jer til de kommende aktiviteter og fejringer!
Med venlig hilsen fra alle os i Hovedbestyrelsen
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Claes // 2516 7281.