Jeg er 48 år – og bor i Munkebo m. kæreste Funk i “Koloni Nyhøjen” i Munkebo. Jeg er mor til Frk. Nissen på 22 år, “plus” til 4 voksne, “plus”-mormor/ farmor til 6 “numre” og jeg er så heldig, at have en “Næse”, søster og svoger + vores forældre tæt på i hverdagen, og disse er alle med til at holde liv i “Koloni Nyhøjen” året rundt. – og alle har haft/ har glæde af det fællesskab, som er i DUI, og at jeg i dag kan dele “mit” DUI – især med “numrene” – er fantastisk.

Jeg er ikke sort/ hvid i min tilgang til andre mennesker og opgaver – jeg er ret åben, og forsøger altid at finde den løsning som er bedst for alle… +/- selvfølgelig, da man kan sjældent gøre alle tilfreds 100 %. Meeen jeg er også bestemt og direkte i min tale, når situationen kræver det – og duer ikke til “vandrørs”-snak, samt love, regler og aftaler er til for at blive holdt, og sker det ikke, så tøver jeg ikke med at sige det højt. – og er de af min egenskaber som jeg kan se, vil kunne være til gavn i et samarbejde i HB.

Jeg er på ingen måde politisk aktiv – hverken parti eller fagbevægelse, og jeg har ikke brug for at kunne skrive HB eller andet på mit cv. Jeg er faktisk bare DUI ‘er af den “gamle forstokket”-slags, som gerne vil arbejde for det “nær ” DUI i hverdagen og har været DUI ‘er – med få pauser – hele mit liv, og tænker det er jeg sgu nok også resten af livet.

 Nuværende eller tidligere tillidsposter i DUI:

I dag er jeg “bare” frivillig og en af drivkræfterne i Munkebo afd. – hvor jeg er med til at finde på aktiviteter, planlægge og udføre disse, fast del af vores tirsdags gruppe, deltager i lejre o. Lign., er vores afdelings LBU-kontakt led  mellem LBU og de 2 vi har med i LBU pt., – og ellers er jeg med til at løs de opgaver, som jo er en afdeling, hvis den skal fungere i det daglige.

Og om det tæller som “tillidsposter” skal jeg lade andre vurdere?! Men personligt, så mener jeg, at alle opgaver som udføres af frivillige i DUI bunder i netop tillid til den enkelte, såå…

Hvorfor stiller du op til DUIs hovedbestyrelse eller formandskab?

Fordi jeg  – nok som alle andre der stiller op – tror, at jeg kan gøre en forskel, og jeg vil gerne være med til at sætte rammerne, så det DUI som tilbydes medlemmer, frivillige og afdelinger er det bedst mulig.

Fordi jeg gerne vil være med til at skabe/ genskabe det tætte fællesskab og kendskab til hinanden på tværs af afdelingerne, landsdelene, men også til formandskabet, HB og vores forbundskontor, som jeg synes er ved, at forsvinde i DUI. Da fokus – i min optik – ofte er mere på det omkring DUI end på det, som er DUI’s grundsten – børnene, familierne, afdelingerne og netop fællesskabet.

 Og så er min vigtigste grund  til at stille op, at jeg gerne vil være med til at sikre et DUI, som også er synlig og aktivt lokalt rundt om i hele Danmark, og som mange år frem kan give mine “numre” og masser af andre børn, unge og familier et sted, at finde det fællesskab og helle i hverdagen, hvor der er plads til alle uden, at man behøver være god til andet end at være en god kammerat.