Personsagsudvalget i DUI-LEG og VIRKE

I DUI ønsker vi at være et trygt og ansvarligt fællesskab – for både børn, unge, frivillige og ansatte. Derfor har vi nedsat et personsagsudvalg, som behandler henvendelser om brud på vores samværspolitik.

Det kan fx være tilfælde, hvor nogen oplever grænseoverskridende adfærd, chikane eller på anden måde føler sig utrygge i en DUI-sammenhæng.

 

Hvad laver personsagsudvalget?

Udvalget har til opgave at:

  • Modtage og vurdere henvendelser om bekymringer for brud på samværspolitikken
  • Foretage partshøringer og samtaler med de involverede parter
  • Indsamle dokumentation og belyse sagen grundigt
  • Udarbejde en skriftlig indstilling med forslag til konsekvenser, som sendes til DUI’s Hovedbestyrelse
  • Følge op med den forurettede, både efter sagens afslutning og igen efter 2–3 måneder

 

Du kan altid henvende dig

Alle henvendelser behandles fortroligt, og du kan kontakte udvalget – også anonymt – hvis du har brug for hjælp eller vil dele en bekymring:

bekymring@dui.dkSnart kan du også bruge Vores-DUI-appen til at indberette direkte.

Du behøver ikke være sikker på, at noget “er galt” – vi tager alle henvendelser alvorligt.

 

Hvem sidder i udvalget?

Personsagsudvalget består af:

Udvalget arbejder uafhængigt af Hovedbestyrelsen og sammensættes med blik for både faglighed og mangfoldighed.

Hvad kan konsekvenserne være?

Hvis en sag vurderes at være i strid med samværspolitikken, kan konsekvenserne fx være:

 

  • Påtale eller advarsel
  • Midlertidig eller permanent udelukkelse fra aktiviteter
  • Fratagelse af tillidsposter
  • Eksklusion efter §10, stk. 4 i DUI’s vedtægter

 

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om noget, så tøv ikke med at tage kontakt. Vi står sammen om at passe på hinanden og vores gode fællesskab i DUI.