![]() |
Vores DUI – nye funktioner og brugervenlige løsninger
Vores medlemssystem er i rivende udvikling. Allerede nu ved vi, at der kommer store forbedringer frem mod nytår:
- Ny, hurtigere platform
- Fælleskalender til at synliggøre aktiviteter
- Bedre indmeldelsesmuligheder
- Bestyrelsesmodul med fildeling og overblik
- Børneattester bliver integreret
- Forbedret kontingent- og medlemsoversigt
Derudover tester vi lige nu et nyt regnskabssystem, som på sigt kan lette kassererens arbejde betragteligt. Vi prioriterer brugervenlighed og jeres feedback – og vi deler alt det nye i vores bestyrelsesnetværk.
Sådan bruger du “Vores DUI”-appen
Flere af jer har spurgt, hvordan vores app “Vores DUI” egentlig fungerer. Det forstår vi godt! Derfor har vi lavet en kort og pædagogisk forklaringsvideo, der gennemgår de vigtigste funktioner i appen.
Du kan blandt andet se, hvordan man:
- Opdaterer medlemsoplysninger
- Tilmeldes aktiviteter
- Får overblik over afdelingens kalender
Vi anbefaler, at I bruger videoen aktivt i jeres afdeling – f.eks. ved indmeldelser: Klik her for at se videoen.
Nyt netværk for afdelingsbestyrelser – bliv en del af fællesskabet!
Tidligere havde vi et netværk for kasserere – det fungerede rigtig godt. Nu udvider vi konceptet og inviterer hele bestyrelsen med.
Formålet er at dele viden, erfaringer og idéer på tværs af afdelinger, og vi glæder os til at mødes online 4 gange om året, den sidste torsdag, i den anden måned i hvert kvartal, og vi starter efter sommerferien.
Her tager vi bl.a. emner op som:
- Vores medlemssystem og kommende forbedringer
- Økonomi og regnskab
- Arbejdsfordeling, fundraising og synlighed
- Gode råd til samarbejde og foreningsledelse
Datoer for 2025–2026
- Torsdag d. 28. august 2025
- Torsdag d. 27. november 2025
- Torsdag d. 26. februar 2026
- Torsdag d. 28. maj 2026
Møderne afholdes online kl. 18.30–20.00.
Vi sender mødelink ud, når vi nærmer os.
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Joachim // 2516 7274
![]() |
Styrk synligheden – styrk fællesskabet
Hos DUI-LEG og VIRKE er fællesskab, medborgerskab og leg kernen i alt, vi laver. Og i en digital verden er det vigtigt, at vi også er synlige online – især på sociale medier som Facebook og Instagram.
Når vi deler vores aktiviteter, viser vi verden, at DUI er et sted med plads til alle. Vi viser, hvordan vi skaber fællesskab gennem leg og læring, og hvordan børn, unge og familier får indflydelse og ret til at være dem, de er. Den synlighed er med til at:
- Øge kendskabet til vores organisation og aktiviteter
- Tiltrække nye medlemmer og frivillige
- Inspirere andre afdelinger og skabe vidensdeling
- Vise at DUI er en aktiv og levende organisation – lokalt og nationalt
Har din afdeling brug for hjælp til sociale medier?
Du er altid velkommen til at tage fat i Emily, for sparring, inspiration og praktisk hjælp, så I kan bruge jeres tid på det vigtigste: at skabe meningsfulde aktiviteter for børn og unge.
Del jeres aktiviteter – vi deler dem videre!
Hvis I har en aktivitet eller et arrangement på vej, må I meget gerne sende info og evt. billeder/video til Emily, så kan det blive delt på DUI’s hovedprofiler og nå bredere ud (gerne i så god tid som muligt). Sammen gør vi DUI synlig – og viser, hvad vores unikke fællesskab kan.
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Emily // 2516 7280.
![]() |
Sommeren nærmere sig – opdatering på JUBI-lejr og sommerfest
Vi går en sommer i møde fyldt med fællesskab, aktiviteter og stærke oplevelser på tværs af landet. Her får du en opdatering på to af de vigtigste højdepunkter: Sommerfesten for frivillige og den store JUBI-lejr.
Sommerfest for alle frivillige – fredag den 21. juni hos DUI København
Vi glæder os til at samle alle jer engagerede frivillige til en hyggelig sommerdag med både faglig inspiration og masser af plads til leg og fællesskab. Sommerfesten finder sted i DUI København, og børn er selvfølgelig også meget velkomne – vi skaber rammer, hvor hele familien kan være med!
Dagen byder bl.a. på:
- Workshops, hvor I får mulighed for at sætte jeres præg på arbejdet i hovedbestyrelsen og sekretariatet
- Tid til uformel snak, erfaringsudveksling og videndeling mellem afdelinger
- Lækker mad og hyggelige aktiviteter i børnehøjde og voksenhøjde
- Masser af fællesskab, inspiration og nye idéer
Har du forslag til emner eller diskussioner, du gerne vil have med på dagsordenen, så tøv ikke med at kontakte Olivia – vi vil meget gerne høre fra dig. Du kan melde dig til her.
JUBI-lejr – dagspris og gratis pladser
Tilmeldingen til JUBI-lejren er nu afsluttet, og deltagerne får information i løbet af maj. Ønsker du at komme på venteliste, så skriv til Olivia. Efter flere efterspørgsler har vi oprettet dagsbilletter, til dem der ikke kan deltage til hele lejren. Så kan man komme 1, 2, 3 eller 4 dage i stedet med en pris på 250 kr. pr. dag. 1 dag svarer til 3 måltider, så hvis man kommer lørdag til frokost, kan man blive til søndag morgenmad 😊 Dagsbilletter kan tilmeldes her indtil 1. juni.
Vi har stadig gratis pladser gennem Arbejdsmarkedets Feriefond til børnefamilier og unge uden voksne – her er ansøgningsfristen forlænget til 1. juni. Vi svarer løbende på ansøgninger. Ansøg her.
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Olivia // 2516 7276.
![]() |
De første lege til Den Demokratiske Legeplads er klar
Nu kan I endelig komme i gang!
Så er de første legebeskrivelser klar – og I kan tage dem direkte i brug i jeres afdeling. Legene er udviklet af arbejdsgruppen, og er sjove, lærerige og styrker børns demokratiske forståelse gennem samarbejde, valg og fællesskab.
I kan se legene her.
Vil du være med til at udvikle flere lege?
Arbejdsgruppen holder brainstorm onsdag d. 21. maj kl. 17-18. Alle er velkomne! – Klik her for at deltage i mødet.
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Freja // 2516 7273.
![]() |
Opdateret samværspolitik – vi passer på hinanden i DUI
Vi har opdateret vores samværs politik, så den er mere retningsgivende, tydelig og relevant. Den vil fortæller jer hvad man skal gøre, hvis man oplever noget man bliver bekymret over, og vil være nemmere at bruge i det daglige.
Den opdaterede version indeholder afsnit om:
- DUI’s kerneelementer – Samvær og Fællesskab, Medborgerskab, Leg
- Vores omgangstone – Hvordan vi snakker til og om hinanden i DUI
- Diskrimination og mobning – Forebyggelse, definition og håndtering
- Vi hjælper hinanden – Giv en hånd med
- Aktiv deltagelse og forberedelse – Forventninger til dig som frivillig
- Vi passer godt på børn og unge – Hvordan man er en god tillidsfuld voksen for børn og unge
- Relationer – Venskab og romantik
- Overnatning – ro i lejeren kl. 22
- God foreningsledelse i DUI-LEG og VIRKE- Uhensigtsmæssig forskelsbehandling og uansvarlig økonomi
- Fortrolighed – GDPR, Billeder og medier
- Rusmidler og tobak – Alkohol, nikotin, energidrik osv.
- Konsekvenser ved overtrædelse
- Kontakt
-
Samværspolitikken gælder for alle DUI afdelinger og ved nationale arrangementer. Afdelinger kan vælge at udarbejde lokale tillæg til samværspolitikken, og har desuden ansvar for at alle frivillige i afdelingen har kendskab til denne politik og evt. tillæg. Hvis der udarbejdes tillæg, kan disse ikke lempe på retningslinjerne.
I de kommende måneder vil I modtage letlæseligt materiale fra os, og materiale I kan hænge op I hytterne.
HB-møde på Fanø
Vi har netop afholdt et godt HB-møde på hyggelige Fanø, hvor vi fik gennemgået mange vigtige punkter. Referatet er under udvikling nu, og vil blive delt med jer i den næste nyhedsdeling for juni måned.
Med venlig hilsen fra alle os i Hovedbestyrelsen
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Claes // 2516 7281.