Enhedslisten

Det mener Enhedslisten

Spørgsmål 1: Er FNs Konvention af barnets rettigheder dækkende, eller er der områder, hvor den bør udbygges?
– FNs Børnekonvention dækker næsten alle aspekter af et børneliv. Det passer godt til et rigt land som Danmark, men der er sikkert artikler i den, som ikke er særligt relevante for udviklingslandende. Der kan også være andre områder, der ville være indlysende at tage med i forbindelse med børns dagligdag der.

Spørgsmål 2: Er der områder i den eksisterende FN-konvention, der bør slettes eller modificeres?
– Nej, intet bør slettes eller modificeres.

Spørgsmål 3: Skal alle børn, der fødes i Danmark, have ret til at blive dansk statsborger?
– Ja, alle børn født i Danmark skal have ret til at blive danske statsborgere.

Spørgsmål 4: Bliver danske børn hørt nok i sager, der handler om dem (f.eks. ved skilsmisse eller tvangsfjernelse)?
– Ved tvangsfjernelse nej. I skilsmissesituationer er det næsten umuligt at give barnet optimale betingelser, hvis ikke de to parter (forældrene) kan finde ud af at holde deres egne krænkede følelser, aggressioner mv. udenfor. Der kan ikke lovgives ud af den type problemer, men der er brug for en oprustning af statsamternes rådgivningsenheder. I nogle tilfælde burde der kunne beskikkes en uvildig person, som kan varetage barnets interesser.

Spørgsmål 5: Fungerer reglerne om tvangsfjernelse af børn godt nok? Hvis ikke, hvor kan de så forbedres?
– Der er i de senere år sket en opstramning i forhold til sagsbehandlingsreglerne, forældres retssikkerhed m.v. Der er også fastsat regler om børns medinddragen og regler for unges ret til advokat. Men erfaringer fra virkeligheden (bl. a. Den Sociale Ankestyrelses undersøgelse) viser, at både kommunikationen direkte med barnet eller den unge og dennes medinddragelse stadig ikke fungerer optimalt. Det er selvfølgelig svært for en socialrådgiver at forklare et 4-årigt barn, hvad det er, der skal ske. Men barnet har ret til både at blive hørt og få en forklaring. Det er vigtigt med efteruddannelse af personalet, så de får de rigtige redskaber til samtaler med børn.

Spørgsmål 6: Er behandlingen af flygtningebørn – og ikke mindst de uledsagede børn, der søger asyl i Danmark – tilfredsstillende?
– Nej, behandlingen af flygtningebørn er ikke optimal. I asylfasen har barnet ikke mulighed for skolegang, pædagogiske dagtilbud, almindeligt foreningsliv mv. Flygtningebørn med forældre er ofte traumatiserede af oplevelserne, der er gået forud for flugten, og savnet af det kendte og trygge. Og samtidig oplever de en asyldagligdag, hvor de materielle vilkår er skrabede, og hvor fremtiden er meget usikker. Uledsagede flygtningebørn er endnu dårligere stilled, for de mangler de kendte voksne at holde sig til. Der bør med udgangspunkt i det enkelte barns behov – her vil alder også have stor betydning – laves en plan, der sikrer, at barnet/den unge får mest mulig tryghed og stabilitet. Der skal ikke bare sørges for materielle ting, men der skal også tages hånd om følelser. Uledsagede flygtningebørn skal omgående have beskikket en værge. Det skal hurtigst muligt afklares, om der er behov for terapeutisk hjælp, idet mange af børnene er traumatiserede.

Spørgsmål 7: Hvor gode er vi i Danmark til at sikre børns ytrings- og tankefrihed?
– På papiret er vi gode til at sikre børns ytrings- og tankefrihed. Men en sådan frihed har kun egentlig værdi, hvis der også lyttes til børnene, og hvis de medinddrages. Både servicelovens formålsparagraf for pædagogiske dagtilbud og skolelovens ditto beskriver vigtigheden af, at børn inddrages og udvikles til at tage del i demokratiet. Men det kniber med at give dem reel kompetence og indflydelse.

Spørgsmål 8: Hvor gode er vi i Danmark til at beskytte børn mod materiale, der skader deres velfærd, f. eks på internettet?
– Vi overlader det i princippet til forældrene at beskytte børn mod skadeligt materiale. Filmcensuren er vejledende, og internettets og TV-mediets udvikling med hybridnet betyder, at der stort set ingen grænser er for, hvad børn kan blive præsenteret for. Der er brug for en aktiv holdning og politik. Når for eksempel børnetelefonens frivillige kan berette, at det er almindeligt, at børn på 13 år ringer ind med spørgsmål om analsex og S/M, hvor de har det udgangspunkt, at den slags er almindeligt, fratager vi faktisk børn muligheden for selv at udforske og udvikle deres egen seksualitet, finde egne grænser mv.

Spørgsmål 9: Er den danske indsats mod fysisk og psykisk mishandling af børn tilfredsstillende?
– Nej, den forebyggende indsats mod fysisk og psykisk mishandling er ikke tilstrækkelig. Der er alt for få ressourcer til det grundlæggende, forebyggende arbejde med børn / Unge og deres familier. Loven er sådan set klar nok, men det kniber i praksis.

Spørgsmål 10: Hvor gode er mulighederne for, at børn af etniske og religiøse minoriteter kan dyrke deres egen religion og kultur, samt bruge og udvikle deres eget sprog?
– I princippet har vi religionsfrihed, kulturel frihed mv. Men balancen, der sikrer integrationen og retten til egen kultur, sprog og religion er reelt ikke til stede. Det bliver meget et spørgsmål om, hvordan skole, kultur og fritidsliv giver konkrete muligheder. Modersmålsundervisningen er ikke længere en ret for tosprogede elever, men det burde det være.

Spørgsmål 11: Kan og skal vi gøre mere for at beskytte børn mod seksuel udnyttelse? I givet fald hvad?
– Ja, vi kan gøre mere for at beskytte børn mod seksuel udnyttelse. Første og fremmest kan vi blive meget bedre til at snakke om sex; seksualundervisningen i folkeskolen opfylder ikke dette formål. Forældre og andre voksne i barnets dagligdag skal være åbne for spørgsmål, være med til at give barnet muligheder for at udvikle egen seksualitet og lære at kunne sige fra mv. forældre og andre voksne (pædagoger, lærere mv) skal lære at aflæse signaler, så børn, der har været udsat for overgreb, får hjælp.

Spørgsmål 12: Er de danske regler for børns erhvervsarbejde gode nok?
– De danske regler (EU-regler) har den mangel, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at oplyse forældrene om de forhold, som børnene arbejder under.

Spørgsmål 13: Er det rimeligt, at børn under 18 år kan sættes i fængsel eller varetægtsarrest sammen med voksne?
– Nej, det er ikke rigtigt, at børn under 18 år kan sættes i fængsel eller varetægt med voksne. Vi kunne lære meget af det kcanadiske system, når det gælder behandlingen af kriminelle unge.

Spørgsmål 14: Skal den kriminelle lavalder ændres?
– Den kriminelle lavalder bør følge valgretsalderen, og derfor bør valgretsalderen sættes ned.

Spørgsmål 15: Bliver der gjort nok for at gøre FN-konventionen om barnets rettigheder kendt blandt både børn og voksne i Danmark?
– Nej, der gøres absolut ikke nok for at gøre FNs Børnekonvention kendt og heller ikke for at føre den ud i virkeligheden.

Spørgsmål 16: Bør Danmark vedtage en egentlig børnelov, der beskriver børns rettigheder?
– Ja, det ville være en god ide med en børnelov, der beskriver børns rettigheder. Den nuværende fokuserer mest på forældrenes rettigheder.

Spørgsmål 17: Skal FNs børnekonvention skrives direkte ind i den danske lovgivning?
– Ja, FNs Børnekonvention bør være synlig i dansk lovgivning.

Spørgsmål 18: Er der brug for en børneombudsmand i Danmark?
– Ja, der er brug for en børneombudsmand.