Madhu

Madhu Talwalkar er Børn Hjælper Børn Fondens lokalansvarlige i Indien. Men hvordan er han havnet i den rolle – og hvad bliver pengene brugt til? Blive meget klogere på vores arbejde i Indien, når Medhu fotræller om kampen for uddannelse i Indiens fattigste delstat, Odisha.

Hvordan startede dit samarbejde med DUI – LEG og VIRKE og Børn Hjælper Børn?

– Jeg arbejdede som vicepræsident I International Falcon Movement, og var i 2004 med til at organisere dele af World Social Foum i Mumbai. Ad den vej fik jeg en del kontakter i Europa og Danmark, og så var grobunden for uddannelsesprojekter blandt Indiens fattigste lagt. Efter en del indledende møder endte jeg som lokalansvarlig for Børn Hjælper Børn Fondens skoleprojekter.

madhu2– Lige nu er mit arbejde hernede koncentreret omkring Bhubaneswar, hovedstaden i Odisha – men vi er ikke låst rent geografisk. Vi har tidligere haft projekter flere andre steder i Indien, men vi sørger for hele tiden at være der, hvor vi kan gøre den største forskel. Landet har udviklet sig meget over de seneste 10-15 år, og levestandarden er heldigvis stigende. I takt med at områder vi har været i er blevet rigere, er vi flyttet til steder der har mere brug for vores hjælp.

Styr på pengene

Hvad er projektets målsætning?

– Vores mål er i bund og grund ret ædelt. Vi giver fattige børn en unik mulighed for at få en uddannelse. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er. Uden os havde vores elever utvivlsomt været børnearbejdere – uden nogen mulighed for at bryde de sociale bånd og rammer.

– Arbejdet kommer selvfølgelig børnene til gode, men for os er det også enormt tilfredsstillende at se, når vores elever formår at bryde fri fra deres hårde skæbne.

Hvordan bliver pengene brugt?

– Hvert år lægger vi et samlet budget, hvor alle vores forskellige skoler indgår. Udgifter til løn til lærerne er den tungeste post, men vi bruger også både tid og penge på at videreuddanne dem. Det er enormt vigtigt, at vores lærerkorps hele tiden opkvalificeres og får mulighed for at sparre med hinanden. Derudover bruger vi primært penge på undervisningsmateriale, rejseudgifter og børnefestivaller. Vi prøver virkelig at begrænse vores udgifter, så vi kan kanalisere så mange resurser som muligt videre til børnene.

Læse- og skrivefærdigheder afgørende

boernHvordan kontrollerer du skolernes kvalitet og niveau?

– Jeg besøger vores skoler ca. en gang om måneden. På den måde har jeg altid styr på, om de følger de retningslinjer vi er enige om. Der er tale om uanmeldte besøg, hvor jeg også undersøger kvaliteten af undervisningen. Det er vigtigt for os hele tiden at optimere vores indsats, så vi kommer så langt som muligt for vores penge. Vi blander os dog ikke i den praktiske undervisning – der er fuldt ud lærernes ansvar. Ofte ser vi også, hvordan arbejdet giver en stolthed hos vores lærere, der vokser under det ansvar vi giver dem.

– Når jeg kommer forbi en skole, tager jeg typisk også kontakt til forældrene. Vores tilstedeværelse gør en stor forskel i børnenes liv, og derfor er det vigtigt at have en god dialog med deres forældre.

Hvordan gør I en forskel?

– Som tidligere nævnt, er vores indsats essentiel. I børnenes nærmiljø betyder det uendeligt meget, at man kan læse og skrive. Uden de basale færdigheder bliver mange snydt af skruppeløse arbejdsgivere, der fusker med kontrakter og løn. Blandt andet derfor er vores arbejde så afgørende for vores elever.