Det kan være svært at forklare hvad man ser på sin skærm til andre, når ikke man er i samme rum. Her får du en guide til hvordan du kan få hjælp – selvom du sidder for dig selv.
Hvordan skal vi tale sammen?
Der findes efterhånden en stribe værktøjer i kan bruge til at tale sammen, her er nogle eksempler:
- Ring sammen over mobilen
- Ring over Facebook Messenger
- Snak sammen, se hinanden og del filer og skærm over Microsoft Teams, Google Hangouts, Zoom eller Skype
Kig med på en andens skærm
Du kan dele din skærm via nogle af programmerne herover. Hvis du har behov for, at en anden viser dig noget direkte på din egen skærm, er TeamViewer et rigtig godt værktøj. Med TeamViewer kan du give en anden person adgang til din computer, så du kan få hjælp direkte på din skærm.
Søg efter hjælp
Der er flere gode steder at søge hjælp
- Søgemaskiner: Brug Google, Bing eller en anden søgemaskine til at finde svar på dit spørgsmål
- På YouTube er der en masse sådan-gør-du videoer indenfor alverdens emner
Brug forbundskontoret
Har du brug for hjælp til at komme igang, kan du altid skrive til Tobias på tobias@dui.dk – så hjælper han dig igang.