Frivillige voksenansvarlige og voksenledsagere søges til LandsBørneUdvalget (LBU)

7. februar 2022

Brænder du for at gøre en forskel for børn i DUI- LEG og VIRKE?

 

– Frivillige voksenansvarlige og voksenledsagere søges til Lands Børne Udvalget (LBU).

LBU’ s mangeårige hovedansvarlige, Dorte Rasmussen ønsker at stoppe efter Landsmødet i maj 2022 og dermed give stafetten godt videre til både de nuværende voksenansvarlige og nye frivillige kræfter.

Landsforbundet efterlyser derfor interesserede frivillige voksne, som har lyst til at være en del af udvalgets arbejde og aktiviteter i fremtiden.

Det er vigtigt for børnenes arbejde i udvalget at have voksne, som støtter op, hjælper med planlægningen af både møder og Børnetræf, og i det hele taget er der for børnene i deres arbejde.

Er du optaget af at se børn vokse med de opgaver de har og være med til at danne dem både børne politisk og demokratisk?

Og har du lyst til at udvikle det fremtidige børnearbejde i DUI- LEG og VIRKE? Så læs gerne videre – vi har 3 forskellige roller der skal udfyldes i fremtiden.

Der ønskes ansøgninger fra både nuværende voksenansvarlige i LBU og nye interesserede frivillige.

 

Opgaverne og roller

 

Hovedansvarlig:

  • Udsender velkomstbreve til nye medlemmer.
  • Planlægger og afholder afslutning for afgående medlemmer.
  • Udarbejder dagsorden til LBU-møderne sammen med den sekundæransvarlige.
  • Udarbejder program for Børnetræf og er ansvarlig for at sende det til DUI- LEG og VIRKES forskellige kommunikationsplatforme – herunder til sekretariatet på Landsforbundet.
  • Fordeler arbejdsopgaver til de voksne.
  • Ansvarlig for at børnedemokratiet sikres på møderne og sørger for at alle bliver hørt.
  • Har en opmærksomhed på om børnene er trætte og har brug for pauser eller ikke helt er en del af fællesskabet.
  • Sørger for at børnene forstår, at der ikke er dumme eller forkerte spørgsmål eller kan sige højt, at de ikke forstår, hvad der bliver sagt.
  • Støtter børnene ved evt. eventuelle udfordringer.
  • Sørger for at støtte børnene og skubbe lidt til grænser f.eks. ved at kunne tale og stå foran mange mennesker.
  • Sørger for den røde tråd og den overordnede struktur ved møderne/træffene.
  • Samler op på punkterne og sikrer at børnene er med.
  • Sørger for at tjekke op med børnene om de har husket at lave hjemmeopgaver.
  • Sørger for at få at sende info vedr. opdatering på hjemmeside og andre medier.

 

Sekundær ansvarlig:

  • Referent til møder.
  • Laver dagsorden til LBU-møderne samen med den hovedansvarlige
  • Udsender dagsorden, samt referat og printer det ud til møderne og andre praktiske opgaver og oplysninger.
  • Færdiggøre program for børnetræf og fordeling af arbejdsopgaver til de voksne
  • Sender deltagerbrev ud i forbindelse med træffene både til børn og voksne – i samarbejde med sekretariatet på Landsforbundet.
  • Styrer økonomi.
  • Handler/bestiller materialer.
  • Sparringspartner for hovedansvarlig.
  • Supplerer og eventuelt overtage opgaver, hvor der er behov.

 

Ledsageropgaver – 1 fra vest, syd og øst:

  • Ledsageren sørger for transport og info til børnene og forældre i deres respektive landsdel til møderne.
  • Ledsageren hjælper til med praktiske opgaver på selve møderne. f.eks. madlavning og hjælp til gruppearbejde m.m.
  • Ledsageren deltager evt. i en del af mødet, hvis der er tid, f.eks. til at understøtte/hjælpe.

 

Fælles for alle voksne:

  • Er en troværdig voksen over for alle i udvalget.
  • Er et godt forbillede og rollemodel for børnene.
  • Er bevidst om, hvem der har hvilke kompetencer.
  • Ser en glæde i at børn vokser og udvikles og dannes demokratisk
  • Erfaring med planlægning af aktiviteter for børn.
  • Kendskab til brug af computer og relaterede ting som arbejdsredskab.

 

Årshjulet for LBU møder og aktiviteter

  • LBU afholder ca. 4. – 5. udvalgsmøder om året og de foregår primært i weekenderne fra fredag – søndag.
  • LBU deltager desuden i arrangementer/events et par gange om året bl.a. Kulturnatten i Kbh., projekter gennem IFM-SEI og møder med Hovedbestyrelsen.
  • LBU afholder 2 x Børnetræf om året i henholdsvis uge 10 og uge 46 (afholdes på Ankersminde).

 

Hvor mange timer kræver det? 

Afhængig af opgaven og rollen vil der selvfølgelig være brug for at investere i forberedelsestimer før møder/arrangementer, tilstedeværelsestimer under weekenden, og evt. opfølgningstimer efter møder/arrangementer.

 

Processen  

 

Spørgsmål om opgaver og roller m.v. kan stilles til Dorte Rasmussen på dorte@dui.dk eller på mobil 20532332.

Ansøgninger sendes til Kenneth F. Christensen kenneth@dui.dk

Senest den 15. marts.

 

Dem der søger bliver indkaldt til en samtale, hvor der tales om gensidige forventninger, kompetencer, mål og drømme for udvalget.

Samtalen vil foregå på teams og Dorte Rasmussen, Kenneth F. Christensen og Ann Urbrand vil deltage.