Lejre og events

👉 Her finder du information om alle vores kommende lejre og events. Siden opdateres løbende med nye arrangementer og relevante informationer.


Sommerfest for frivillige

☀️ Lørdag den 20. juni inviterer DUI til sommerfest for frivillige i hele landet.

Sommerfesten er en relativt ny tradition i DUI, hvor frivillige fra forskellige afdelinger samles til en dag fyldt med fællesskab, aktiviteter og gode oplevelser. Efter den første sommerfest i København i 2025 er det i år DUI Munkebo, der byder velkommen som værter. 🎉

 

Arrangementet er åbent for alle frivillige i DUI – unge som voksne. Uanset om du er aktivitetsleder, instruktør, bestyrelsesmedlem, hjælper eller på anden måde engageret i foreningen, er du velkommen til at være med. ❤️

Dagen byder på aktiviteter, workshops, fælles oplevelser, sang, hygge og grillmad. 🍔🎶 Sommerfesten er samtidig en god mulighed for at møde frivillige fra andre dele af landet, udveksle erfaringer og styrke fællesskabet på tværs af organisationen. 🤝

 

I løbet af dagen uddeles også DUI’s frivilligpriser, hvor vi hylder nogle af de mange engagerede mennesker, der gør en forskel for børn, unge og familier i DUI. 🏆
Vi glæder os til en festlig dag med fællesskab, inspiration og gode minder. ✨

 

⏰ Husk at tilmelde dig senest 16. juni. Vi håber at se rigtig mange af jer til en dag fyldt med fællesskab, grin og gode oplevelser.

👉 I kan tilmelde jer her: Sommerfest for frivillige | DUI-LEG og VIRKE


Nordisk lejr – Voices of the North

Desværre er der ikke modtaget tilmeldinger fra DUI-afdelinger, som gerne vil deltage i Nordisk lejr. Derfor sender vi ikke en delegation afsted organiseret af Landsforbundet.❌

Selve Nordisk lejr afholdes dog fortsat som planlagt, og afdelinger, der ønsker at deltage, kan stadig tilmelde sig direkte gennem arrangørerne fra ABN.

Har din afdeling interesse i at deltage, kan man altid tilmelde sig direkte til arrangørerne fra ABN.
Kontakt Sekretariatet, og så formidler vi kontakt.