Børn i Bevægelse

Motion, leg og nye oplevelser

Hos DUI-LEG og VIRKE tror vi på, at Børn i Bevægelse er glade børn. Vi tilbyder et rum hvor der er plads til leg og glæde i børnehøjde gennem sjove og aktive fritidstimer for børn i alderen 4–13 år. Her handler det ikke om at være den bedste, men om at have det sjovt sammen! På vores hold er der plads til alle, og vi lægger vægt på fællesskab frem for konkurrence. Gennem lege, bevægelsesøvelser og samarbejde får børnene mulighed for at styrke både deres kropsbevidsthed og deres glæde ved at være aktive. Vores dygtige instruktører sørger for, at alle føler sig trygge og inkluderet, og at aktiviteterne passer til børnenes alder og energi. Som en del af Hånd i Hånd programmet, er der her fokus på, at børn mødes om at have det sjovt, skabe relationer og dele gode oplevelser i et trygt og positivt miljø.

Børn i Bevægelse tilbydes i DUI-København, og udover den faste aktivitet som man tilmelder sig, dækker prisen samtidig ét års medlemskab, hvor I får adgang til mange andre sjove aktiviteter.

Kerneelementerne i Børn i Bevægelse

Fællesskab styrkes, når børn leger sammen og lytter til hinanden.

Medborgerskab udfoldes gennem samarbejdslege og respektful deltagelse.

Leg er selve kernen, det handler ikke om at være bedst, men om være i et rum med plads til leg og glæde i børnehøjde.

Hvorfor være med?

  • Bevægelse i fællesskab
  • Energi, grin og gode venner
  • Dit barn får motion, leg og nye oplevelser

Det kan du gå til i øjeblikket

Parkour i Husum 

Til parkour vil du lære din krop at kende på en ny måde. Det handler om at kunne skubbe sine grænser men samtidig have det sjovt der, hvor man befinder sig. Parkour har stor respekt for at vi lærer meget forskelligt, og derfor vil undervisningen tage højde for dit tempo. Det vigtigste er, at vi gør det sammen, vi har det sjovt og lærer hvordan vi kan bruge byrummet som en legeplads.

Hvem: 6-9 år og 10-13 år.

Hvor: I Husum finder alle aktiviteterne sted på EnergiCenter Voldparken (ECV) der ligger på Kobbelvænget.

Pris: Det koster 600 kroner pr. barn at deltage i en sæson af Børn i Bevægelse.

Læs mere og tilmeld jer her.

Gymnastik i Sydhavnen 

Bevægelsesholdet “Gymnastik” tilbyder en sjov og stimulerende oplevelse, der fremmer både fysisk aktivitet og motorisk udvikling. På holdet deltager børnene i en bred vifte af legende gymnastikøvelser, der omfatter bløde ruller, hop, balancetræning og simple strækøvelser. Formålet er at udvikle børnenes koordination, balance og styrke på en legende og positiv måde. Gennem kreative aktiviteter og legende udfordringer lærer børnene også vigtige sociale færdigheder som samarbejde og teamarbejde. “Gymnastik” skaber en tryg og sjov atmosfære, hvor børnene kan udforske deres kroppe, udvikle selvtillid og samtidig have det sjovt med andre børn i samme aldersgruppe.

Hvem: 4-6 år og 0.-2. klasse.

Hvor: Anker Jørgensens Plads 3, Borgbjergsvej 30, 2450 København, Alle aktiviteter i Sydhavnen foregår i Kvartershuset i multisalen på 3. sal.

Pris: Det koster 600 kroner pr. barn at deltage i en sæson af Børn i Bevægelse.

Læs mere og tilmeld jer her.

Dans i Sydhavnen 

Dans, leg og bevægelse er for dig der elsker at lege, bruge din krop kreativt og bevæge dig til musik sammen med andre. Vi skal blandt andet lære en masse seje dansetrin, prøve forskellige teatersportsøvelser, øve improvisation og lave andre sjove leje, hvor alle kan være med!

Hvem: 4-6 år og 7-10 år.

Springgymnastik på Østerbro og i Hellerup 

Til springgymnastik skal vi have det sjovt og udfordre os selv på en masse redskaber. Vores fokus i undervisningen er at styrke børnenes kropsbevidsthed og motorik samt at børnene får bevæget sig en masse gennem lege, øvelser og spring. Vi skal lære kroppen at kende, finde ud af hvad den kan, koordinere bevægelser og lære nye spring. En træning består af en kort opvarmning efterfulgt af spring på redskaber og afslutningsvis udstrækning. Vi går meget op i, at børnene har det godt både med undervisningen og med hinanden.

Hvem: Onsdagsholdet er: 4-6 år, 0.-1. klasse, 1.-2. klasse samt 3.-4. klasse (Kildevældskolen). Torsdagsholdet er: 0. klasse, 1. klasse, 2.-3. klasse samt 4.-5. klasse (Kildevældskolen). Torsdagsholdet er: 4-6 år og 0.-1. klasse samt 1.-2. klasse (Blindeinstituttet).

Hvor: Kildevældsskolen, Bellmansgade 5A, 2100 København og Blindeinstituttet, Rymarksvej 3, 2900 Hellerup.

Pris: Det koster 600 kroner pr. barn at deltage i en sæson af Børn i Bevægelse.

Læs mere og tilmeld jer her.

Dans på Østerbro

Dans, leg og bevægelse er for dig der elsker at lege, bruge din krop kreativt og bevæge dig til musik sammen med andre. Vi skal blandt andet lære en masse seje dansetrin, prøve forskellige teatersportsøvelser, øve improvisation og lave andre sjove leje, hvor alle kan være med!

Hvem: 4-6 år og 7-10 år.

Hvor: Kildevæld Kulturcenter, Bellmansgade 5C, 2100 København Ø

Pris: Det koster 600 kroner pr. barn at deltage i en sæson af Børn i Bevægelse.

Læs mere og tilmeld jer her.

Parkour på Østerbro 

Til parkour vil du lære din krop at kende på en ny måde. Det handler om at kunne skubbe sine grænser men samtidig have det sjovt der, hvor man befinder sig. Parkour har stor respekt for at vi lærer meget forskelligt, og derfor vil undervisningen tage højde for dit tempo. Det vigtigste er, at vi gør det sammen, vi har det sjovt og lærer hvordan vi kan bruge byrummet som en legeplads.

Hvem: 6-9 år og 10-13 år.

Hvor: Blindeinstituttet, Rymarksvej 3, 2900 Hellerup.

Pris: Det koster 600 kroner pr. barn at deltage i en sæson af Børn i Bevægelse.

Læs mere og tilmeld jer her.

Skal dit barn også være med?

Så meld jer ind allerede i dag.

Bliv medlem