Demokratiets Konfirmation i København

Et alternativ med demokratisk dannelse og fællesskab

Hos DUI-LEG og VIRKE tror vi på, at alle unge fortjener en meningsfuld overgang til voksenlivet.

Med Demokratiets konfirmation ønsker vi at fejre unges nysgerrighed, mod, holdninger og lyst til at gøre en forskel i verden omkring dem, og derfor tilbyder vi dette dannende alternativ til en ikke-kirkelig konfirmation, der tager udgangspunkt i unges rettigheder, fællesskab og muligheden for at tage ansvar og deltage i samfundet.

Hvad er Demokratiets konfirmation?

Demokratiets konfirmation er tiltænkt unge mellem 13 og 15 år med bopæl et sted i Danmark, som ønsker at markerer overgangen fra barn til ung. Hos DUI-LEG og VIRKE handler denne overgang om tillid. Tillid til, at unge mennesker har noget vigtigt at sige, og at deres stemmer betyder noget. Konfirmationen sammensættes af workshops, oplevelser og refleksioner, som alt sammen munder ud i en festlig ceremoni, hvor de unge bliver bekræftet i deres rettigheder, muligheder og medborgerskab – i selskab med familie, venner og fællesskab.

Hvorfor vælge Demokratiets konfirmation?

  • Du ønsker at markere overgangen til voksenlivet med indhold, mening og medbestemmelse.
  • Du ønsker dig en alternativ konfirmation.
  • Du vil styrke din forståelse for demokrati, fællesskab og egne rettigheder.
  • Du ønsker en oplevelse i selskab med andre unge, hvor der er plads til alle, og hvor du bliver mødt med åbenhed, tolerance og nysgerrighed.

Demokratiets konfirmation er skabt i øjenhøjde med de unge og med plads til det, der betyder noget for dem. Det er en mulighed for at fejre personlig udvikling, refleksion og engagement – i en tryg ramme med leg, nærvær og stærke relationer på tværs.

Hvad kan du forvente af forløbet

  • Forløbet dækker over tre gange i alt. To spændende dage midt i vigtige demokratiske institutioner og én stemningsfuld fejringsdag.
  • En oplevelse for livet delt sammen med andre unge. 
  • Viden om demokratiets historie og funktion.
  • Træning i at engagere dig i og bruge demokratiet. 
  • Taleskrivnings- og sangskrivningsworkshop.
  • En mindeværdig, meningsfuld fejrig i den smukke festsal på Arbejdermuseet med bobler, festtale og indsættelse sammen med 6 personer fra din nærmeste familie og venner.

 

Datoer

  • Torsdag 8. januar kl. 18.30-20.30: Infomøde for forældre og unge, derefter ryste-sammen-pizza for de unge
  • Lørdag den 28. februar: Dags-workshop #1 på Arbejdermuseet – Demokrati som livsform
  • Lørdag den 11. april: Dags-workshop #2 på Christiansborg – Demokrati som styreform
  • Lørdag den 9. maj: Konfirmation kl. 9.45-12. Mødetid konfirmander kl. 8.45

 

Tilmelding og pris

Forløbet og ceremonien koster 1500 kr. pr. person. Beløbet dækker workshops inkl. frokost og forplejning til fejringen.
Der er 26 pladser på holdet i 2026 og du tilmelder dig ved at sende en mail til Bruno fra DUIs Venner. 

*Tilmeldingslisten er fyldt, men vi skriver folk op på venteliste og holder jer orienterede om pladser.

 

Demokratiets Konfirmation afholdes af DUIs Venner i samarbejde med Arbejdermuseet.