Pris og tilmelding

Den samlede pris for Demokratiets Konfirmation er kun 1.500 kr. og inkluderer et medlemskab i en lokal DUI-afdeling for hele familie i 2 år.

Medlemsskabet giver hele familien adgang til at deltage i afdelingen øvrige aktiviteter. Det er meget forskelligt hvilke aktiviteter den lokale afdeling tilbyder, det kan f.eks. være fællesspisning, kreative aktiviteter eller kanoturer.

Betalingen sker i 3 rater:

  1. rate kr. 225,- (Opkræves sammen med tilmeldingen og dækker et årsmedlemsskab)
  2. rate kr.1.050,- (Opkræves inden årets udgang og dækker selve forløbet)
  3. rate kr. 225,- (Opkræves i starten af det nye år og dække endnu et årsmedlemsskab)

 OBS: Ingen unge skal af økonomiske årsager afskæres fra at deltage. Kontakt os, hvis økonomien er en udfordring.

Tilmelding

Tilmeldingen til Demokratiets Konfirmation 2027 er åben.

Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet, og holdene har et begrænset antal pladser. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig så hurtigt som muligt.