DUI Helsingør
DUI-LEG og VIRKE Helsingør er en afdeling under landsforbundet DUI-LEG og VIRKE.
I Helsingør afdeling sætter vi børnene og familien i første række. Der er desværre ikke mange tilbud der både henvender sig til børn og hele familien. Det prøver vi at gøre noget ved, så familien får i DUI-LEG og VIRKE Helsingør en mulighed for, i en ellers stresset hverdag, at få nogle timer sammen.
Men uanset hvad vi laver, er DU selv med til at finde ud af hvad vi skal lave.
Mange syntes at noget af det bedste er weekendture og sommerlejre, hvor vi er sammen med mange andre DUI´ere fra hele landet…. Ja nogle gange fra hele verden.
DUI-LEG og VIRKE er en selvstændig, idébetonet børne- og ungdomsorganisation, der bygger på arbejderbevægelsens grundholdninger.
Det betyder, at formålet med DUI-LEG og VIRKE’s aktiviteter er at give alle børn og unge mulighed for selvstændig udvikling i respekt for og i samarbejde med andre mennesker.
Rygraden i DUI-LEG og VIRKE er vores mange lokale afdelinger i hele landet, hvor børn og voksne i fællesskab planlægger og gennemfører en masse sjove og spændende aktiviteter. Det kan være musik og sang, idræt for sjov, lejr- og hytteture, fællesspisning, udvekslingsrejser, klatrevægge, cirkus og gøgl, drageflyvning m.m. I DUI er det kun fantasien, der sætter grænserne.