Vores formål

Det arbejder vi for

Børn Hjælper Børn-Fonden er en solidaritetsfond, der drives af DUI-LEG og VIRKE, og som arbejder for at støtte udsatte børn og unge i udlandet gennem adgang til uddannelse, sundhed, fællesskabsskabende aktiviteter og humanitære initiativer. Midlerne anvendes gennem Børn Hjælper Børn Fonden under DUI-LEG og VIRKE, herunder til projekter i Bolivia, Filippinerne og andre udviklingslande.

Fonden samler midler ind til internationale solidaritetsprojekter, som vi gennemfører i samarbejde med vores partnere i arbejderbevægelsen. Projekterne skaber konkrete forbedringer i børns liv, og giver danske børn mulighed for at lære om verden på en måde, der er i børnehøjde. Fonden kan også støtte oplysningsaktiviteter i Danmark, hvor vi deler viden om de internationale projekter og inspirerer børn, unge og familier til at engagere sig i global solidaritet.

Vi støtter projekter, der:

  • forbedrer børn og unges vilkår og hverdag

  • bekæmper børnearbejde gennem konkrete indsatser og politiske initiativer

  • skaber bæredygtige løsninger med fokus på uddannelse, udvikling og solidaritet

  • bygger på fællesskab og involverer børn og unge i meningsfulde aktiviteter

  • fremmer tolerance og forståelse – både internationalt og herhjemme

  • følger FN’s Børnekonvention og ILO’s regler om børnearbejde