Ballerup Kræmmerfestival
Gode medlemmer
Ballerup Kræmmerfestival 2025
Medhjælperinvitation
Kræmmerfestivalen 2025 afvikles i uge 29, fredag-søndag 18. – 20. juli 2025.
Allerede i uge 26 – 27 har vi dog behov for hjælpere til opsætning af plakater og bannere.
I ugen op til festivalen har vi brug for rigtig mange villige hænder til klargøring af festivalområdet. Fra søndag eftermiddag kl. 16 og i dagene efter festivalen har brug for friske medhjælpere til oprydning af området. Timer, lagt ved oprydning, tæller dobbelt.
Som medhjælper:
skal du kunne arbejde 4-5 timer på en dag (gerne mere)
får du fri adgang til festivalen alle dage (armbånd)
får du udleveret gratis medarbejder T-shirts i nødvendigt omfang (medbring dog gerne dine T-shirts fra sidste år)
får du gratis fortæring i den tid, du er ”på arbejde”
får du gratis drikkevarer i den tid, du er ”på arbejde”
Unge under 15 år kan kun blive medhjælper ifølge en voksen medhjælper.
Festivalpladsen er åben fredag og lørdag fra kl. 10:00 til kl. 01:00 og søndag fra kl. 10:00 til 16:00. Der skal derfor bruges medhjælpere fra kl. 09:00 til kl. ca. 01:00 fredag og lørdag, og fra kl. 09:00 til kl. 19:00 søndag.
Lørdag og søndag morgen kl. 7 – 9 har vi brug for unge medhjælpere til fjernelse af affald (plasticglas m.v.) på festivalområdet.
Om aftenen, specielt i tiden kl. 18:00 – 01:00 har vi behov for rigtig mange voksne hjælpere – det vil sige over 18 år.
Ultimo juni, primo juli måned vil du via mail, eventuelt post, modtage dit arbejdsskema, samt en medhjælper-instruks.
Hvis du kunne tænke dig at hjælpe DUI-LEG og VIRKE Skovlunde og Ballerup Kræmmerfestival nogle timer så kontakt Bruno Karlsen mob. 41570931 eller mail bk@dui.dk
Vi glæder os til nogle festlige og fornøjelige dage.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for DUI-LEG og VIRKE Skovlunde og Personaleudvalget i Ballerup Kræmmerfestival