Nonfirmation i København

Demokratiets Konfirmation

Demokratiets Konfirmation er for dig, der ønsker at markere overgangen fra ung til voksen. Demokratiets konfirmation er et alternativ til den kirkelige konfirmation og den humanistiske konfirmation.
Demokratiets Konfirmation kan ses som en indføring til dig, der sammen med andre unge skal til at arve demokratiet! Forløbet styrker din demokratiske selvtillid og dine kompetencer til at fortsætte på egen hånd.
Sammen med holdet skal du besøge Arbejdermuseet og Folketinget. Vi har forberedt to dage fyldt med spændende møder med politikere og praktiske workshops, hvor du øver dig i nogle af demokratiets vigtigste metoder og redskaber. Vi tager udgangspunkt i de to steder, som er vigtige for at forstå, den plads demokratiet har i Danmark. Vi kommer til at undersøge de demokratiske værdier og hvordan man egentlig gør demokratiet levende.
Demokratiets konfirmation styrker dig i at forstå din rolle og dine muligheder i samfundet.
Som afslutning bliver du sammen med dit hold fejret ved en markering i Festsalen på Arbejdermuseet. Det bliver en garanteret smuk og mindeværdig fejring, hvor din nærmeste familie kan være med.
Demokratiets Konfirmation hjemmeside: demokratiets-konfirmation.dk