Lone Søndergaard

Lone Søndergaard
Lokal udviklings- og aktivitetskonsulent
20 timer/ugen
Født 1975

lone@dui.dk
27 28 26 13

Lone Søndergaard er DUI’s landsforbunds forlængede arm i Sønderjylland, Trekantsområdet og Fyn. Her arbejder hun i en deltidsstilling med hvervning og uddannelse af frivillige, oprettelse af nye afdelinger og udvikling af aktiviteter.

Hun er uddannet social- og sundhedsassistent og arbejder også i en anden deltidsstilling som nattevagt på et demensafsnit i Esbjerg.

Sammen med sine to døtre bor Lone i den sydjyske stationsby Vejen. Her lægger hun en hel del frivillig arbejdskraft i den lokale DUI-afdeling – som aktivitets- og medlemsansvarlig og medlem af bestyrelsen.

Som otte-årig blev Lone medlem af DUI i Horsens, hvor hun kom ofte frem til 16 års-alderen. Som ung var hun mere interesseret i fagligt arbejde i LO, men senere blev hun igen et aktivt medlem af DUI. I 2016-18 var hun DUI’s formand og i årene før DUI’s næstformand.

Lone er god til at tale med folk og skabe engagement. Hun er ikke bange for at prøve noget nyt og gøre tingene anderledes, for hun lægger vægt på, at DUI skal udvikle sig med tiden.

Men hun holder fast i grundlæggende DUI-værdier som fællesskab, sammenhold og viljen til at hjælpe dem, som har brug for ekstra støtte. Til gengæld har hun det svært med snæversynethed, sortseere og folk, som går i små sko.