Header

Grupper

Vi er i DUI Trige i fuld gang med forskellige aktivitetsværksteder. Her er masser aktiviteter for alle, både børn og voksne. Vi har blandt andet:

  • et træværkstedet, hvor der saves og bankes
  • et bageværksted, hvor vi har mel oppe om begge øre
  • et tegne/maleværksted, hvor vi giver hverdagen lidt kulør
  • et glasværksted med en professionel glasovn, så vi også kan arbejde med glas

Tirsdagsgruppen

Vi har åben hver tirsdag

  • kl. 18:00 – 19:30
  • for børn imellem 7 – 14 år
  • Trige Centervej 26, kld.

Vi er fuld i gang med kreativitet. Vi laver de ting, som netop børnene synes er spændende. De er med i at bestemme og vælge, det vi laver. Der arbejdes med bræt, tapet, farver, garn, perle, maling, bagning. Vi slutter hver tirsdag aften med en fælles sang fra DUI-sange bogen.

Nogle af de projekter, vi laver:

  • fødselsdagskort
  • nøglering
  • gækkebreve og Påske pynt
  • tøndemaling til Fastelavnsfest
  • maskemaling
  • julepynt og bagning
  • smykketræ
  • dukketeater
  • udstilling og workshop på Trige Kombi-bibliotek

Barn og forældregruppen

Vi har åbent hver onsdag!

  • kl. 16:30 – 17:30
  • for børn imellem 2 – 6 år
  • Trige Centervej 26, kld.

Vi er fuld i gang med kreativitet. Vi laver de ting, som netop børnene synes er spændende. De er med i at bestemme og vælge, det vi laver.  og så er der mulighed for at være sammen barn og forældre.

Har du lyst til at se hvad vi laver så kom ned og vær med.

Kom og leg gruppen

Vi har åbent hver torsdag!

  • kl. 16:30 – 18:00
  • For alle børn mellem 7 og 11 år
  • Gymnastikhallen på Bakkegårdskolen

Vores mål er at give børn med overvægt eller dårlig motorik en god oplevelse af at lave motion sammen med andre børn igennem leg. Her er ingen krav om man skal kunne løbe eller gribe en bold, blot det er sjovt at være sammen med andre børn. Hvis du ikke har tilmeldt dig i forvejen, mød bare op og vær med.

Qvindegruppen

Vi har åbent hver torsdag!

  • kl. 19:30 – 21:00
  • kun for kvinder
  • Trige Centervej 26, kld.

Her er et tilbud til dig som gerne vil lave noget håndarbejde sammen med andre kvinder. Vi vil sy, male, lave filt, strikke, arbejde med glas, ja alt hvad vi finder spændende. Har du et andet forslag ja, så kom med det og lad os prøve at lade det. Det er ikke noget krav at du er god til håndarbejde, men har du lyst til at bruge en aften sammen med andre kvinder, kom du bare.
Her bliver der hygget, udvekslet erfaringer og nye færdigheder inden for kunsthåndværk. Blandt de afviklede projekter er der:

  • filteprojekt
  • smykker fra “brugt til Kunst” pyntegenstande som brocher, sutsko og tørklæder
  • glas kunst fx skåle, fade og smykker