Mie Jørgensen

Mie Jørgensen bor i Odense og har været medlem af DUI-Højstrup, siden hun var 10 år.

I DUI har Mie især været en aktiv deltager i LandsUngdomsUdvalget (LUU), hvor hun også tidligere har været formand. Hun har været med på adskillige Ungdomstræf og Aktivitetsfestivaler.

Mie er uddannet pædagog og pendler nu mellem Odense og København, hvor hun er nu i gang med at tage en kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi.

Mies stærke sider ligger inden for det internationale arbejde, hvor hun har opbygget et stort netværk. Hun har boet et år i Bruxelles og har siden juni 2018 været DUI’s medlem af IFM-SEI’s kontrolkommission.