hvissinge

Om DUI

Om DUI

DUI-LEG og VIRKE er en selvstændig, idébetonet Børne- og ungdomsorganisation, der bygger på arbejderbevægelsens grundholdninger.

Det betyder, at formålet med DUI-LEG og VIRKE´s aktiviteter er at give alle børn og unge mulighed for selvstændig udvikling i respekt for og i samarbejde med andre mennesker.

I DUI-LEG og VIRKE Hvissinge afdeling laver vi mest kreative aktiviteter. Det er vigtigt for os, at vores børn er med til at bestemme, hvad der skal foregå på vores aktivitetsaftener, og derfor er det også kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi kan lave.

Et par gange om året tager vi på weekendture, lejre, træf og kurser med andre DUI´ere fra hele landet, nogle gange fra hele verden. For de unge 14-22 årige er der mindst to årlige træf som henvender sig specielt til dem.

DUI-LEG og VIRKE Hvissinge afdeling holder åbent onsdag kl. 18.30 – 20.00

DUI-LEG og VIRKE er først og fremmest for børn og unge, men da vi bygger på frivillig arbejdskraft har vi også brug for din hjælp. Derfor søger vi samtidig gode, stabile medarbejdere, der kan lide at arbejde med børn. Som medarbejder har man mulighed for at deltage på kreative, pædagogiske og ledermæssige kurser.

Kom ned og få en snak.