hvissinge

Velkommen til DUI-LEG og VIRKE Hvissinge afdeling.

Vi laver mest kreative aktiviteter som fx fimoler-figurer, glasmaling, decoupage, lysstøbning, gips, maler, syr, knytning, stoftryk, sæbe og bål. Vi tager også på ture fx i svømmehallen, sport, leger, vi bager, laver mad og spiller brætspil. Som noget nyt spiller vi rollespil i mandagsgruppen, og vi hjælper naturligvis gerne nye spillere med en grundig oplæring. Vi har ingen faste regler for, hvad vi laver, da de fremmødte børn selv bestemmer programmet. Du er altid velkommen til at kigge forbi på en gruppeaften og deltage i en af vores aktiviteter. Ud over gruppeaftenerne tager vi også på teltlejre, weekend-ture, træf og kurser med andre DUI’ere fra hele Danmark – ja, nogle gange fra hele verden. Udover at lave spændende aktiviteter bliver der også knyttet venskaber for livet.

Medarbejdere:
Alle medarbejderne i DUI-LEG og VIRKE er frivillige, dvs. vi er der, fordi vi kan lide det, og ikke fordi vi får penge for det. Som medarbejder vil du få kontakt, medindflydelse og ansvar, spændende og sjove oplevelser, udfordringer og venskab. Du vil opleve politik i børnehøjde og kan gratis deltage i DUI-LEG og VIRKE’s kurser, som både har kreative, pædagogiske, børne-psykologiske og ledermæssige horisonter – kort sagt – en fritid med mening. Desværre er der ikke mange der har lyst til at udføre frivilligt arbejde, og derfor mangler vi altid medarbejdere. Har du en god idé eller vil du bare gerne hjælpe, så er DUI-LEG og VIRKE måske lige noget for dig. Vi har masser af ideer fx familieaftener, temaaftener, gøgl og fællesspisning – vi mangler bare medarbejderne. Jo flere voksne vi er – desto flere muligheder får børnene. Alle medarbejdere bliver jævnligt tjekket i politiets pædofiliregister.

Hvad koster det?
Enkeltmedlem: 30 kr. pr. måned
Familiemedlem: 50 kr. pr. måned
Familiemedlemskab dækker hele familien på samme adresse.
Inden du melder dig ind kan du komme 3-4 gange for at se, om det er noget for dig.

Vores program frem til Februar 2018 kan ses herunder.

Mandagsgruppen (kl. 17.30 – 19.30) – For børn og unge (3. til 10. klasse)

Mandagsgruppen
18/09 Spille “Kaste Munk”
25/09 Bålmad og hygge
02/10 Bålmad og hygge
09/10 Gåtur i det grønne
23/10 Bage noget lækkert
30/10 Brætspil
06/11 Lave mad sammen
13/11 Male på glas eller andet
20/11 Male på glas eller andet
27/11 På besøg hos Gabriel
04/12 Lave stearinlys
11/12 Bage julesmåkager
18/12 Juleafslutning
08/01 Brætspil
15/01 Svømmehallen
22/01 Lave Bolscher
29/01 Stoftryk

Vi arbejder også på at finde en dag at tage i skøjtehallen, mere info følger når vi ved mere.

Torsdaggruppen (kl. 16.00 – 17.30) – For børn (0. til 2. klasse)
“Program under forarbejdning”

Ret til ændringer forbeholdes ad hensyn til fremmøde og vejret m.v.

Kom og oplev vores aktiviteter, vi mødes ved vores lokaler på Hvissingegade 17, 2600 Glostrup.