local-header

Vil du være artist?

Har du lyst til at blive artist i Cirkus Arcus, skal du skrives op på vores venteliste.

Hvert år afholdes der ved sæsonstart et Ventelistetræf, hvor de børn der står på vores venteliste vil blive inviteret så de kan få lov at prøve at lave cirkus. De vil træne, lege og lave cirkusøvelser med de ansvarlige trænere i Cirkus Arcus.

Hvor mange artister der optages i Cirkus Arcus den enkelte sæson er meget forskelligt. Nogle år optager Cirkus Arcus mange artister, andre gange slet ikke. Kort tid efter ventelistetræffet vil de børn der har fået plads i Cirkus Arcus få besked om start, medlemskab osv.

 

Du kan blive optaget på vores venteliste ved at sende en mail til styregruppe@cirkusarcus.dk eller brug formularen under “Kontakt Cirkus Arcus” og skriv at du gerne vil skrives på vores venteliste.

Hvor træner Cirkus Arcus?

Cirkus Arcus træner 2 steder

  • Fægtesalen, Alarmpladsen 7  i Avedørelejren, Hvidovre
  • Risbjerg skole, Risbjergvej 20, Hvidovre

I Fægtesalen træner 2 grupper

  • Den ene gruppe har de mest erfarne artister. De er i alderen 13-18 år og har alle trænet cirkus i mange år. De træner hver mandag og torsdag 18:30-21
  • I den anden gruppe  er artisterne lidt yngre (9-15)  og har ikke så meget cirkus i blodet. De har trænet mellem 3 og 6 år. De træner hver mandag og torsdag kl 16:30-18:30

På Risbjerg træner en stor gruppe med nye artister. De træner hver fredag kl 16-18. De er alle startet til cirkus i august 2015.

Cirkus Arcus Medlemsskab

Hvis du bliver optaget i Cirkus Arcus og skal starte til cirkus skal du være medlem af DUI Leg og Virke Hvidovre afd..

Cirkus Arcus er nemlig en aktivitet i DUI og derfor er medlemskab af DUI en betingelse for at være artist i Cirkus Arcus.

Med dit medlemskab i DUI har du også mulighed for at deltage i alle de andre sjove og spændende aktiviteter, ture mm. der laves igennem DUI.