Hovedbestyrelsen

Hovedbestyrelsen er DUI-LEG og VIRKE overordnede ledelse. Den består altid af fem mænd og fem kvinder, så der er lige mange af hvert køn. Hovedbestyrelsen bliver valgt for to år ad gangen, og ved hvert Landsmøde vælges en ny Hovedbestyrelse. Det skal vi også gøre i år.

Hovedbestyrelsen har ansvaret for de ansatte i DUI-LEG og VIRKE, og det er for eksempel Hovedbestyrelsen, der ansætter generalsekretæren.

Hovedbestyrelsen holder møde 6 gange om året. Her diskuterer de og iværksætter initiativer, der skal sikre, at vi i DUI-LEG og VIRKE realiserer vores vision.

Den politiske ledelse varetages i dagligdagen af en formand og to næstformænd, der sammen med Sekretariatschefen samlet udgør organisationens ledelse. Find kontaktoplysningerne her

 

Hvad vil det sige, at sidde i hovedbestyrelsen – hvad arbejder vi med?

Hvilken retning skal DUI-LEG og VIRKE bevæge sig i?

  • Hvordan støtter vi afdelingerne bedst?
  • Hvordan skal vi prioritere vores penge?
  • Og hvordan skaber vi den bedst mulige sammenhæng mellem det lokale, nationale og internationale niveau?

Det er spørgsmål som disse, Hovedbestyrelsen forholder sig til.
Overvejer du at stille op til Hovedbestyrelsen, eller vil du bare gerne vide mere, så tøv ikke med at spørge.