DUI-LEG og VIRKE har valgt en ny hovedbestyrelse

 

Lørdag d. 24. oktober afholdte DUI-LEG og VIRKE landsmøde online. På dagsordenen var aflæggelse af beretning for 2018-2020, fastlæggelse af kontingent for den kommende landsmødeperiode, valg af formandskab og hovedbestyrelse, samt valg af kritiske revisorer og statsautoriserede revisorer og endeligt eventuelt.

 

Ann Urbrand blev valgt som formand uden modkandidater.

Mette Karlsen og Tinna Glisbo blev valg som næstformænd uden modkandidater.

 

Til hovedbestyrelsen skulle der bruges 10 medlemmer, der var i alt 14 kandidater.

Følgende kandidater blev valgt til hovedbestyrelsen i alfabetisk rækkefølge:

  • Amalie Ølgaard Jensen
  • Gitte Petersen
  • Harun Muharemovic
  • Kenneth F. Christensen
  • Lene Paludan Hastrup
  • Martin Nielsen
  • Rasmus Kjeldsmark Jakobsen
  • Rebekka Sønderholm Bredahl
  • Sandra Bredahl
  • Stine Eiby

Følgende kandidater blev valgt som suppleanter til hovedbestyrelsen:

  1. suppleant – Dorthe Ølgaard
  2. suppleant – Marianne Halkjær
  3. suppleant – Lukas Fly Olesen
  4. suppleant – Lis Olesen

 

Der skal lyde et stort tak til de afgående hovedbestyrelsesmedlemmer for deres indsats og til FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation for assistance i forbindelse med afholdelsen af det online landsmøde.

Den resterende del af landsmødet, hvor eksempelvis behandling af lovændringsforslag indgår, vil ske så snart det vurderes muligt.

Nuværende HB medlem, Mette Karlsen, ønsker at stille op som næstformand på Landsmødet den 24. oktober 2020

Mette Karlsen, nuværende HB medlem, ønsker at stille op som næstformand på Landsmødet den 24. oktober 2020.

 

Motivation til opstilling:

 

Økonomi og organisation

En organisation er aldrig stærkere end de bestyrelser, der sikre rammerne for den kreative udvikling. Dog har vi i de sidste par år oplevet mere og mere pres på de frivillige bestyrelsesmedlemmer og det er derfor blevet sværere og sværere at finde kandidater. Vi skal i den kommende periode gøre det endnu nemmere at finde sparring til bestyrelsesarbejdet igennem vores netværk og vi skal bruge vores stemme til at sætte temaet på dagsordenen blandt vores samarbejdsorganisationer.

 

Den demokratiske legeplads – børnedemokrati version 2.0

En organisation er aldrig stærkere end dens evne til at sende stafetten videre. Vi skal i den kommende periode sikre at vi bliver den demokratiske legeplads, hvor alle medlemmer har mulighed for at tage ansvar for vores udvikling. Vi skal blandt andet nytænke børnedemokratiet, så vi igen kan dyrke de små demokratiske talenter i vores organisation.

 

Sammenholdet og kommunikationen

En organisation er aldrig stærkere end det sidste samarbejde. Vi skal i den kommende periode arbejde for at vi igen samles i et fælles fodslag og dermed genvinder den styrke vi havde engang. En af metoderne er at vi skal øge kommunikationen og gennemsigtigheden i organisationen, så vi kan tage diskussionen sammen i stedet for hver for sig.

 

Mobil 22 88 39 20

mette@dui.dk eller mk@hogym.dk

 

https://www.dui.dk/lm2020/

 

 

Nuværende næstformand, Tinna Glisbo, ønsker at genopstille som næstformand på Landsmødet den 24. oktober 2020

Tinna Glisbo, nuværende næstformand, ønsker at genopstille som næstformand på Landsmødet den 24. oktober 2020.

 

Børn, unge og familier skal have et godt og meningsfyldt fritidsliv.

Min ambition er, at DUI-LEG og VIRKE er det naturlige valg for både børn, unge og familier.

 

– Jeg stiller op til næstformandsposten igen, fordi jeg brænder for at skabe et fundament for, at flere børn og unge har muligheden for at deltage aktivt i et foreningsfællesskab. Jeg vil gerne bidrage med mine erfaringer, og jeg er parat til fortsat, at tage del i ledelsen af DUI-LEG og VIRKE.

 

Jeg er et menneske med et stort hjerte, og jeg brænder for, at flere børn og unge skal have muligheden for at være en del af et fællesskab, hvor de dannes, møder et rigt fællesskab omkring aktiviteter, bliver lyttet til og møder omsorg og nærhed. Mit store fokus er at være med til at nedbringe social udsathed i Danmark. Mit store ønske er at se vores organisation gro med stort fokus på børne- og ungeindsatsen.

 

Jeg har en god erfaring med at skabe lokale aktiviteter, og jeg brænder for at udbrede de erfaringer til hele DUI-LEG og VIRKE.

I det seneste år har jeg som næstformand været en del af Aktivitetsudvalget. Dermed har jeg arbejdet på at udvikle, inspirere og udbrede gode erfaringer og se på nye, gode aktivitetsmuligheder for alle afdelinger. Derudover arbejder jeg for at skabe nationale aktivitetstilbud.

Aktiviteter er for mig en løftestang til at flere får øje på DUI-LEG og VIRKE. Det ville betyde flere medlemmer og at børn, unge og familier har et godt fritidsliv i DUI-LEG og VIRKE. Aktiviteter tiltrækker og relationer fastholder.

 

Jeg har en stor erfaring med etablering af en DUI – afdeling, at få etableret en bestyrelse, at få skabt en forbindelse til lokalområdet, udvikle nye aktiviteter og få skabt en god økonomi med ekstern støtte og sponsorater. Aktiviteterne kan løfte børn og unges kompetencer og dermed løfte deres videre muligheder for en god ungdomsuddannelse.

 

Jeg blev valgt som næstformand i 2019. Det seneste år har været en udfordrende rejse, hvor jeg først og fremmest skulle lære det organisatoriske arbejde at kende, være med til at skabe ro, se på udfordringer med økonomien i Landsforbundet, træffe svære beslutninger, rydde op og samtidig også se fremad.

 

Jeg er slet ikke færdig med arbejdet som næstformand. Udviklingsarbejdet kan først gå i gang nu, hvor vi i fællesskab har fået et overblik over opgaver og indsatser. Jeg er parat til at påtage mig lederskabet i Formandskabet, igen. Der er brug for handlekraft og en fokuseret retning.

 

Jeg ser frem til at kunne arbejde målrettet med målprogrammet og få det implementeret ud i alle led af organisationen.

Jeg ser også frem til fortsat at fortælle vores historie – hvor vi kommer fra siden 1905 og vores formål – og hvor vi er i dag – det samme og alligevel en ændret virkelighed.

 

Med mig som næstformand får I en ærlig, åben, troværdig, omsorgsfuld, positiv og energifyldt kandidat, som ser muligheder frem for begrænsninger.

 

Tinna Glisbo, Næstformand

 

https://www.dui.dk/lm2020/

 

Ann Urbrand genopstiller som formand for DUI-LEG og VIRKE

 

Nuværende formand i DUI-LEG og VIRKE, Ann Urbrand, genopstiller som formand på Landsmødet den 24. oktober 2020.

Motivation til genopstilling:

Jeg synes bestemt ikke jeg er i mål endnu i forhold til vigtige opgaver for DUI- LEG og VIRKE og de ting jeg gerne vil arbejde med, for at DUI- LEG og VIRKE kommer videre og fremover er en organisation vi også kan være stolte af om 10 år.

Økonomi

Vi har fået et overblik over vores økonomi og har sikret en drift, der kan løbe rundt.

Men vi kæmper fortsat med års overforbrug og en dårlig likviditet. Det er noget jeg forsat vil have fokus på og være med til at gøre bedre.

Partnerskaber og nye samarbejdspartnere

Vi skal kigge på partnerskaber og nye samarbejdspartnere, som kan være med til at løfte os både som organisation, men også gøre os mere synlige, hvilket forhåbentlig vil gøre, at flere vil være med i vores fantastiske fællesskab, hvor der er plads både til flere medlemmer i de enkelte afdelinger men også helt nye afdelinger, der byder ind på både vores værdier og vores vision, men også den mangfoldighed vi også favner både i forhold til aktiviteter og måden vi laver dem på.

Børn og unge er vores vigtigste fokus

Vores Børne- og ungdomsarbejde på landsplan har lidt de seneste år. Vi skal have fundet vejen til nye måder at være sammen på, på tværs af landet og få skabt naturlige fællesskabet, der er med til at fremtidssikre vores allesammens DUI-LEG og VIRKE.

Møder og fællesskabet

De organisatoriske led i DUI- LEG og VIRKE er skåret helt ind til benet og det giver os udfordringer i den måde vi hver især repræsenterer organisationen. Vi mødes ikke så ofte og drøfter vores fælles udfordringer og muligheder og samarbejder og det skal vi have fundet nogle nye veje til. Dialogmøderne kan være en vej at gå, men der kunne også være andre greb vi kan gøre. Dette er også et vigtig arbejde, som jeg gerne vil arbejde med den kommende periode.

Meget mere kunne nævnes med dette er nogle at de pejlemærker jeg har fokus på.

 

20 68 68 42
urbrand@dui.dk
Ann er medlem af DUI-Østerbro.

 

Stil op til hovedbestyrelsen

Vil du også gerne stille op til hovedbestyrelsen eller formandskabet, er det muligt helt indtil landsmødet d. 24. oktober kl. 12.

landsmøde hjemmesiden kan du se hvordan du stiller op, og finde alt den information du skal bruge i forbindelse med landsmødet.

Få tilskud til naturaktiviteter i efteråret med Friluftsrådet

Foto: Adam Grønne

 

En ny sæson betyder nye muligheder. Naturen er klar til at blive udforsket og Friluftsrådet er klar til at hjælpe jer igang.

Som medlem af Friluftsrådet, har DUI-LEG og VIRKE gode muligheder for at søge tilskud til naturaktiviteter. Herunder er der puljer og ideer til hvad i kan lave.

 

Børn og unges friluftsliv – lokale initiativer

Friluftsrådet har oprettet en pulje på 3,5 millioner kroner til lokale initiativer, der fremmer børn og unges friluftsliv. Fristen for at søge er 15. september 2020.

  • Inviter lokalsamfundet til madlavning og hygge ved bålet
  • Inviter lokalsamfundet på sanketur, hvor i finder spiseligt mad med en naturformidler
  • Søg om tilskud til at lave insekthoteller, fuglekasser, frugttræer eller andet hvor jeres medlemmer kan lære om naturen på jeres grund
  • Søg udstyr til sejllads, klatring eller mountainbike ruter, hvis i har korrekt uddannelse, natur eller vand i nærheden

 

Børn og unges friluftsliv – udviklingsprojekter

Friluftsrådet har oprettet en pulje på 10,5 millioner kroner til udviklingsprojekter, der motiverer natur-uvante børn og unge til friluftsliv, eller udvikler nye veje til at fremme børn og unges naturforståelse. Fristen for at søge er 15. september 2020.

  • Lav en ny naturfacilitet ved jeres afdelingshus eller hytte, som giver flere mulighed for at komme ud i naturen
  • Gør som DUI Aarhus Midtby, som sammen med Nordea Fonden laver aktiviteter for Friluftsfamilier
  • Brug teknologi til at få flere ud i naturen
  • Lav en stor kampagne, som sætter fokus på DUI-LEG og VIRKE som en friluftsorganisation

 

Med Far i Naturen – et projekt under Forum for Mænds Sundhed

Forum for Mænds Sundhed vil have flere fædre med børn i alderen 0-8 år ud i naturen.

  • Lav et arrangement på Naturens Dag
  • Lav værkstedaftener, bålaftener, natur-legestue, vandringer eller andre fællesskaber hvor børn og fædre kan lave noget sammen
  • Lav netværk for fædre og børn fra de lokale institutioner

 

Brug for inspiration? Så har Friluftsrådet her fundet nogle støttede projekter frem.

 

Få hjælp til dit projekt

Har du en god ide som du mangler sparring på, kan du altid kontakte Tobias på Forbundskontoret (tobias@dui.dk eller 61262596), som kan hjælpe med sparring på ideer og med at skrive ansøgninger.

Friluftsrådet har også kontaktpersoner for de enkelte tilskudsmuligheder, som gerne hjælper med sparring på ideer.

Danmark Spiser Sammen og du kan være med

Danmark Spiser Sammen afholdes hvert år i uge 17 og uge 45. Her kan man invitere lokalsamfundet til fællesspisning og tage en snak om fællesskab og ensomhed.

Danmark Spiser Sammen er et initiativ under Folkebevægelsen mod Ensomhed, som sætter fokus på fællesskaber. Folkebevægelsen mod Ensomhed består af mere end 80 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder, som har sagt ja til at arbejde aktivt for flere fællesskabet og mindske ensomhed. Se mere om Folkebevægelsen mod Ensomhed her.

 

Sådan kommer man med til Danmark Spiser Sammen

Alle kan lave fællesspisninger under Danmark Spiser Sammen ugen. Du kan inviterer naboerne til mad og fællesskab, eller åbne DUI huset op for lokalsamfundet til et dejligt måltide og måske nogle aktiviteter.

danmarkspisersammen.dk kan du se alle registrerede måltider og selv oprette et måltid.

 

Hvad skal man tænke på når man opretter et arrangement?

  • Hvad vil i med middagen og hvor mange skal inviteres?
  • Hvem planlægger dagen og hvor mange frivillige har i brug for?
  • Hvor afholder i fællesspisningen henne?
  • Hvordan vil i gerne huskes som vært for middagen?
  • Hvordan vil i få folk til at komme?

 

Hvad skal i tænke over under arrangementet?

  • Hvis i lægger fællesspisningen tidligt på aftenen, er det nemmere at få børnefamilier med
  • Hvis i vælger vegetarisk mad, så tilgodeser man flest muliges ønsker til maden (tænkt eksempelvis over halal eller kosher hvis i vælger en ret med kød i)
  • Hvem dækker op, vasker op, laver aktiviteter, indkøber mad og tager billeder? Kan man inkludere gæsterne i opgaverne, så flest mulige skaber fællesspisningen sammen?

 

Få hjælp til dit arrangement

Hvis i gerne vil afholde et arrangement, men synes at planlægningen eller markedsføringen er lidt svær, så er der hjælp at hente på Forbundskontoret.

Her kan du finde logo pakker og markedsføringsskabeloner til din afdeling, men du kan også tage fat i Tobias på tobias@dui.dk eller 61262596 hvis der er noget han kan hjælpe med.

Kom med i DUI’s aktivitetsudvalg

Aktivitetsudvalget søger nye medlemmer og du kan være med!

 Brænder du for at udvikle aktiviteter og afholde arrangementer? Så er Aktivitetsudvalget noget for dig.

Aktivitetsudvalget mødes 4 gange om året, hvor vi finder på nye aktiviteter og planlægger arrangementer, det er super hyggeligt og uformelt.

Der er naturligvis rejsegodtgørelse og forplejning til møderne, og udvalget bliver støttet af Forbundskontoret, så udvalget kun skal lave de ting som udvalget synes er sjovt at lave.

Alle kan være med og der er plads til alle.

 

Du kan se præcis hvad Aktivitetsudvalget har af opgaver og referater fra møderne i Aktivitetsudvalget her.

Er du interesseret i at være med i Aktivitetsudvalget? Så kan du skrive eller ringe til Tobias på tobias@dui.dk eller 61 26 25 96.

Bliv en del af DUI-LEG og VIRKEs Instagram redaktion

 

Synes du det er sjovt at tage billeder og lave videoer? Så har du nu mulighed for at blive en del af DUI-LEG og VIRKEs Instagram redaktion. Se her hvordan.

DUI-LEG og VIRKEs Instagram profil har fået vokseværk, hvorfor vi nu søger frivillige til at lave indhold til Instagram profilen.

Der sættes nu to initiativer igang. Det ene går ud på, at du som afdeling eller fællesledelse i DUI-LEG og VIRKE kan lave #takeover og låne Instagram profilen til at vise afdelingen- eller fællesledelsens fede aktiviteter frem.

Det andet initiativ, er at man nu kan blive en del af DUI-LEG og VIRKEs Instagram redaktion.

 

Hvad vil det sige at være en del af DUI-LEG og VIRKEs Instagram redaktion?
Instagram redaktionen er for dig der brænder for DUI-LEG og VIRKE og som synes det er mega sjovt at tage billeder og lave videoer.

I redaktionen bestemmer vi sammen hvilke opslag der skal lægges på Instagram profilen, og vi skal producere små gør-det-selv videoer, hvor vi viser nogle af de aktiviteter frem man kan lave i DUI-LEG og VIRKE.

Du bliver en del af et team på omkring 5-8 personer, med Tobias fra Forbundskontoret som koordinator.

Sammen har vi en Facebook gruppe, hvor vi deler ideer og koordinere de kommende opslag. Engang i mellem kan det være vi ringes ved med video, men konceptet er at du skal kunne lave videoer og billeder fra hvor end du sidder i landet.

 

Hvordan bliver man en del af DUI-LEG og VIRKEs Instagram redaktion?
Hvis du har lyst til at blive en del af DUI-LEG og VIRKEs Instagram redaktion, kan du skrive til Tobias på tobias@dui.dk.

Fortæl her lidt om hvem du er – hvor gammel er du? Hvorfor vil du gerne være med i redaktionen? og har du nogle gode ideer til indhold vi skal begynde at lægge på Instagram profilen?

Nu kan du komme med på DUI ungdomskurser

Tilmeld dig på dui.nemtilmeld.dk

Du kan være med i DUIs fantastiske fællesskab og lære noget om dig selv, om DUI og møde nye venner…

Vi tager afsted i weekenden den 20. til 22. november 2020 – til en hytte på Sjælland – der kommer nogle og laver mad til os, så vi får mulighed for at hygge MAX, ha det sjovt, lege og fjolle og være skøre teenagere og få en god pause fra lektierne.

Når man er ung og teenager, er man på vej til at blive voksen, men man kan stadig godt tillade sig at være liiidt barnlig, for man er jo ikke helt voksen endnu. Så kan man altid bruge undskyldningen for at man ikke er helt moden, når man laver noget barnligt. Det virker bare skørt, når man er voksen!


Det kan godt være at voksne kan være irriterende og at de ikke altid forstår en. Men de er der forhåbentlig altid, når man har brug for dem. Og sådan vil det også være denne weekend – der kommer to ”voksne” DUIere og underviser og styrer os igennem weekenden, og så er det altså også meget rart med nogen til at lave mad.

En kæmpe fordel ved at være på ungdomskursus er, at man får lov til at bestemme noget mere selv. Ens forældre er ikke med og det giver en mere frihed og det er ret fedt!

 

Du skal tage med på ungdomskursus:

– fordi du kan li at være sammen med andre unge

– fordi du er ung og elsker frihed

– fordi du gerne vil være med i et fantastisk fællesskab

– fordi du kan li at lære noget om dig selv og lære noget om DUI

– fordi du er fjollet og elsker spas

– fordi du gerne vil udfordre dine egne grænser

– fordi du vil møde nye venner, måske endda en kæreste

– fordi det er mega fedt at være på weekendtur ~ ungdomskursus

Og så lige det alvorlige om COVID-19: Vi overholder alle sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer om god afstand, hygiejne og 1 meters afstand, så vi kan være sammen og passe godt på hinanden samtidig.

Du har mulighed for at komme afsted hele 4 weekender, med forskelligt indhold.

Kursus 1, 20.-22. november:
Vi skal møde de andre deltagere på ungdomskurset, som vi lære bedre at kende igennem leg, teambuilding og forskellige øvelser. Vi skal udvikle os selv, vi får redskaber til brug i det daglige arbejde og deltagerne vil blive præsenteret for en hjemmeopgave efter eget valg.

 

Kursus 2, 8.-10. januar 2021:

Vi skal gense vores nye venner og lære at planlægge, organiser og gennemføre en event.

Vi skal være aktive sammen og de unge skal afprøve tale- og præsentationsteknik foran en stor gruppe mennesker.

 

Kursus 3, 19.-21. marts 2021:

Denne weekend bliver vi udsat for en fysisk krævende og grænseoverskridende aktivitet, hvor deltagerne skal mærke efter hvor egne grænser går. Der vil være en spændende konkurrence (i hold) og fokus på resultater.

 

Kursus 4, 28.-30. maj 2021:
I denne weekend er det ungdomskursisternes valg hvad indholdet skal være. Deltagerne skal selv planlægge og gennemføre det 4 ungdomskursus selvfølgelig i samarbejde med underviserne på ungdomskurserne og landsforbundet DUI – LEG og VIRKE.

Tidligere ungdomskursushold har fx været i Lalandia, i London og I Rønbjerg Feriecenter.

 

Tilmeld dig på dui.nemtilmeld.dk

Sommerhilsen fra Landsforbundet

 

Kære formænd, fællesledelser, kasserer, medarbejdere og ildsjæle i DUI-LEG og VIRKE

 

Landsforbundet ønsker jer alle en god sommer.

Der er afdelinger som holder åbent og tilbyder sommerlejr, sejlture og camping m.m.

Vi glæder os til at følge med i sommeraktiviteterne på sociale medier.

 

Det er blevet sommer, og vi har allerede kunnet mærke varmen fra den første sommermåned.

De første tegn på sommer kom allerede til udtryk i marts måned, men i samme øjeblik kom udmeldingen fra Statsministeren, at vores samfund skulle lukkes ned.

 

Det sidste halve år har vi oplevet en verden i krise grundet COVID-19. Vores samfund blev som sagt lukket ned, og dermed blev alt sat på pause, og i DUI-LEG og VIRKE måtte I også aflyse alle jeres aktiviteter og møder i afdelingerne.

 

Vi måtte alle handle hurtigt for at navigere i den nye realitet vi var kommet i og tænke anderledes end vi plejede.

Vi er alle blevet nogle erfaringer rigere i forbindelse med brugen af de digitale platforme, der har givet mulighed for at flere afdelinger kunne tilbyde onlineaktiviteter, og at vi alle samtidig kunne mødes på forskellige digitale platforme til møder på kryds og tvær af landet. Det har været en god løsning, og den kan vi fremadrettet gøre mere brug af.

 

Efter sommerferien kan vi mødes (med fortsat lidt afstand) og dermed afholde vores lokale samt landsdækkende aktiviteter og det glæder vi os rigtig meget til. For det betyder, at vi kan se frem til dialogmøderne i september i Kolding og Egedal, vores årlige Aktivitetsfestival i start oktober, samt vores Landsmøde 2020 på Ankersminde.

 

Vi kan fortsætte med planlægningen af nogle vigtige træf og begivenheder bl.a. ungdomstræf, nonfirmation og JUBI-lejren, som også blev rykket.

 

Vi ses efter sommerferien, ha´ en dejlig sommer med jeres familier og venner og pas på jer selv derude.

 

Formand, Ann Urbrand