Aktivitetsfestival 2017

16. oktober 2017
webtop2
D. 6. – 8. oktober var næsten 200 glade børn og voksne forbi DUI – LEG og VIRKEs årlige aktivitetsfestival.

I 2017 stod DUI Avedøre og DUI Rødovre for festivalen, der var foregik i Hvidovre Ungdomsskoles lokaler – og aktiviteterne blev sat i gang af Hvidovres socialdemokratiske borgmester, Helle Adelborg. Knap havde borgmesterens velkomstrøst lagt sig, førend glade og spændte børn kunne kaste sig over de mange tilbudte aktiviteter – der blandt andet bød på cirkus-træning, træværksted og bålhygge.

Vellykket weekend

– Vi har haft en weekend med vellykkede aktiviteter og glade børn og voksne. Aktiviteterne har ramt plet og vi håber alle er taget herfra med en rigtig god oplevelse. Hvidovre Ungdomsskole har vist sig som den perfekte ramme om vores arrangement, konstaterer en tilfreds formand for DUI Avedøre, Jesper Clausson.

Udover de mange deltagende DUI’ere var der åbent hus for nysgerrige sjæle. Lørdag var således åben for ikke-medlemmer, der kunne få et indblik i de mange forskellige DUI-aktiviteter.

Verdensmål i fokus

Udover ren sjov og ballade, var der også tid til et lidt mere seriøst indspark. I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på et FN topmøde en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Verdensmålene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og vores alle sammens jord.

I den anledning blev både børn og voksne under Aktivitetsfestivalen opfordret til at deltage i en Verdensmålsturnering; en fodboldleg, hvor hvert hold repræsenterede et specifikt verdensmål.

Turneringen var en fin anledning til at få talt om de vigtige Verdensmål. Indenfor DUI arbejder vi aktivt med målene, og det her er en god måde at få inddraget og fortalt børnene om bæredygtighed, klima og solidaritet

Det var holdet bag FNs 13. verdensmål, der er klimaindsats, der blev kåret som det vigtigste verdensmål.

Videoindtryk

 

Billeder

« 1 af 2 »