birkelytop

Velkommen til Birkely

Kolonien ligger på en 10.000 m2 stor naturgrund. Den ene halvdel af grunden er græsarealer med mulighed for at lave alverdens aktiviteter og udendørslege og der er masser af plads til at slå telte op. Den anden halvdel af grunden er en gammel frugtplantage, hvor naturen har fået frit spil. Her er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad man kan bruge de gamle krogede frugttræer og små lysninger til.

Selve kolonien består oprindeligt af to bygninger, som nu er bygget sammen. I den ene ende af kolonien er der 6 soverum med i alt 32 sovepladser (1×8,3×6,1×4,1×2), 2 toiletrum samt en stor stue med sofaer. I den anden ende af kolonien findes et stort aktivitetsrum med borde og stole. Midt i kolonien ligger endnu et stort opholdsrum i tilknytning til det nyrenoverede industrikøkken. Via opholdsrummet er der adgang til de 2 baderum med i alt 6 brusenicher. Fra køkkenet går en smal trappe op til 1. salen, hvor der er 2 soverum med 8 sovepladser (2×4).