Aktivitetsfestival 2018 – Praktiske oplysninger

Sted
Parkvejens Skole
Nølevvej 4, 8300 Odder

Pris
Prisen for at deltage er 300 kr. Bemærk at nogle afdelinger giver tilskud, så deltagelsen bliver endnu billigere. Prisen inkluderer mad, transport og aktiviteter. Der vil altså ikke være nogle ekstraudgifter udover måske lidt lommepenge til slikboden.

Tilmelding
Tilmelding foregår via din afdeling. Tilmeldingsfristen er den 14. september 2018

Aktiviteter
Alle afdelinger forventes at medbringe en aktivitet som er tænkt ind i det overordnede tema, som er De 4 årstider.
Aktiviteterne skal indmeldes til Jette fra Odder afdeling senest den 7. september 2018. Jette kan kontaktes på mail: behrendt60@hotmail.com.
Alle afdelinger vil blive kontaktet lige efter sommerferien omkring deres aktivitet.

Transport
Forbundet arrangerer så vidt muligt fællestransport. Hvor det ikke giver mening, kan egen bil benyttes efter aftale med forbundskontoret. Hovedbestyrelsens vedtagne retningslinjer gælder.

Indkvartering
Overnatning vil foregår i klasselokaler, på medbragt luftmadras eller liggeunderlag. Den nærmere fordeling vil blive meldt ud efter tilmeldingsfristen.

Slikbod
Der er langt fra skolen til den nærmeste indkøbsmulighed. Derfor vil DUI-Odder etablere en lille slikbod hvor man kan købe slik og sodavand.
Slikbodens åbningstider vil stå i det hæfte der uddeles ved ankomst.

Bæredygtighed (Husk tallerken mm.)

På aktivitetsfestivalen vil der ikke blive brugt engangsservice, og alle skal derfor selv medbringe glas, tallerken og bestik til at spise med. Der vil efter hvert måltid være mulighed for at vaske sin tallerken og bestik, så husk også et medbringe et viskestykke.

Alkoholfri festival
DUI-Odder har besluttet at der IKKE vil blive udskænket alkohol ved dette års festival, da festivalen er en aktivitet for børn. I stedet vil være masser af hygge og kaffe til de voksne. Det er selvfølgelig ikke tilladt at medbringe alkohol eller lignende på Aktivitetsfestivalen.

Møde for voksenledsagere
Fredag den 5. oktober 2018 er der møde for alle de voksenansvarlige kl. 22. Nærmere sted vil blive meldt ud senere.

Praktiske opgaver
Der vil, som altid, være en række praktiske opgaver, som de voksne på aktivitetsfestivalen skal hjælpe til med at løse.
Dette vil I få nærmere besked om, når vi kommer tættere på festivalen.

Svømmehal
Søndag vil der være mulighed for en frisk svømmetur og vandleg i svømmehallen der har tilknytning til skolen. Så husk svømmetøjet.

Pris

300,- (Flere afdelinger giver tilskud til deltagelse, så forhør dig i din afdeling.)

Tid og sted

05. oktober 2018 - 07. oktober 2018 Parkvejens Skole Nølevvej 4, 8300 Odder

Kontaktperson

Allan@dui.dk
20628196

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest fredag den 14. september via din afdeling i medlemssystemet